Genanvendelse af landdistrikternes tomme bygninger skaber nye muligheder for bæredygtig udvikling, lokal trivsel og fælles fremtid.
Rundt om i landdistrikterne står utallige tomme bygninger og forfalder, og for mange af dem ender det med nedrivning. Men selv om bygningerne ikke længere kan bruges til det, de oprindeligt er opført til, betyder det ikke, at de også har mistet deres bygningsmæssige kvaliteter eller potentiale.
Tomme bygninger kan blive til kulturelle mødesteder, arbejdsfællesskaber eller fleksible boliger, der imødekommer nye behov og ændrede familieformer, og på den måde kan de være en nøgle til at tackle landdistrikternes udfordringer med affolkning og en ændret demografi, tab af arbejdspladser og manglende faciliteter til de lokale fællesskaber. Og endelig er transformation og genanvendelse af landdistrikternes bygningsmasse et afgørende bidrag til en mere bæredygtig og lokalt forankret udvikling.
I Arkitektforeningen arbejder vi for at skabe bedre muligheder for transformation og genanvendelse af bygninger og materialer i landdistrikterne og derigennem styrke en mere lokalt forankret og bæredygtig udvikling.
Der er brug for inspiration til, hvordan vi kan give landdistrikternes tomme bygningerne nyt og gentænke landsbyen og fællesskabet. Det har Arkitektforeningen Østjylland og Randers Kommune samlet gennem idékonkurrencen ”Det dejligt på landet” i et inspirationskatalog.
Se billederne fra landsbyen Albæk og hør om potentialerne i genskabelsen og gentænkningen af landsbyerne og landskabet omkring. Og mød teamet bag vinderprojektet “Vandvinden – landsbyens transformative rejse mod bæredygtighed” fra idékonkurrencen “Det er dejligt på landet”.
Transformation af Djernes & Bell af Hedeskov Center for Regenerative Practice. Foto: Hampus Berndtson
Se 20 gode eksempler på, hvordan nyere tegnestuer arbejder med transformation af bygninger og byrum i kommuner over hele landet. Inspirationspublikation fra Dreyers Fond og Arkitektforeningen er ude nu.
Se den her