Udstillingsanmeldelse: BIG bang

Adapt, respond, think, grow... det skorter ikke på verber i bydeform, når udstillingstemaerne præsenteres, og i bedste senmoderne stil opfordres publikum til at indgå i en samskabelse af fremtiden. Fremskridtstroen og teknologibegejstringen gennemsyrer i det hele taget udstillingen i vanlig selvbevidst BIG-style, og pakket ind i glade farver og kaskader af plancher, bliver FORMGIVNING én stor f***finger til modernismens stilfærdige insisteren på det almenes logik.

Men trods de mange udråb og call-to-action budskaber, er udstillingen mere et designmanifest end et (arkitektur-) politisk manifest. For BIG er også big business. Der er ingen tvivl om, at FORMGIVNING er tænkt som en showcase – et selvbevidst visitkort smidt lige for næsen af risikovillige bygherrer, der med samme store armbevægelser og selvtillid som BIG, står klar til at forme det 21. århundrede.

DAC har en lang tradition for at vise udstillinger, der først og fremmest er tegnestuers hyldest til sig selv. Lavet af arkitekter, om arkitekter, og for arkitekter. Dermed adskiller arkitekturcentret sig fra museer og kunsthaller, hvor kuratoren er publikums garant for uvildighed og faglig integritet. FORMGIVNING er også lavet af arkitekter om arkitekter, men den bryder traditionen om også kun at henvende sig til fag- og åndsfæller. Og hurra for det! Siden åbningen af BLOX for et års tid siden har udstillinger om Jørn Utzon, Dorte Mandrup og Ove Arup nemlig forsøgt at nå ud til et bredere publikum uden held. Trods spektakulære projektioner, stråklædte flader og VR briller har det vist sig vanskeligt; den voldsomme bygning kvalte næsten Mandrupudstillingens smukke tækkerørsinstallation, og fik Utzonudstillingens stilfærdige skitser til at virke grå og flade. Med FORMGIVNING forløses udstillingspotentialet endeligt i BLOX, og for første gang tør man tro på, at der her i fremtiden kan skabes arkitekturudstillinger med bred appel. Et genialt greb er de mange Lego-modeller af BIGs bygninger, som kan ses i et særskilt lokale på vej op mod hovedudstillingen. Modellerne er langt mere end et gimmick – de understreger at Bjarke Ingels mener det alvorligt, når han insisterer på, at vi kan lege os til løsninger. Og klodsernes flyver ganske rigtigt om ørerne på børn, når de bygger sig ind i fremtiden, mens far og mor forsøger at blive klogere på singulariteternes samfund.

FORMGIVNING – an architectural future history from BIG bang to singularity er både for lidt og for meget. For lidt, fordi man savner en kritisk distance til projekterne. Var der noget, der ikke lykkedes? BIGs blik skuer kun frem og aldrig tilbage, når det gælder egne værker. Og ligeså flot og forløsende udstillingen er for BLOXs vanskelige udstillingsrum, lige så for meget er den også, når mængden af projekter, modeller, udråb og opråb skygger for de modige og tankevækkende ideer, der lige fra begyndelsen har været den egentlige substans i tegnestuens virke. For lidt eller for meget – FORMGIVNING er et godt eksempel på, at arkitekturudstillinger sagtens kan tale til andre end arkitekter – og dem vil vi gerne se flere af.