Metro: Nuuks Plads

Nuuks Plads har længe savnet at blive taget hånd om. Jagtvej, der løber forbi pladsen, er en hovedåre for udstødningsdunst fra myldretidsbiler i kvarteret. Åboulevardens otte spor er lige om hjørnet. At beskytte pladsen mod den tunge trafik er altså første nødvendige skridt på vejen mod at gøre dette til mere end blot en passage.

Metroen har med omsorg for de gående placeret sine anlæg langs vejbanen for på den måde at give maksimalt rum foran de tidligere landsarkiv-bygninger. Ovenlyspyramiderne i det nye, lavtliggende design er omkranset af lave bede med skiftevis beton og blødt afrundet corten-kant. Cortenen genkendes fra den grønne cykelrute, der krydser gennem kvarteret ved Rantzausgade. Det er godt tænkt at transplantere materialer fra de omkringliggende byrums­anlæg til gående og cyklende ind det nye. Et aflæseligt signal til de bløde trafikanter om, at deres territorie er blevet udvidet.

Til gengæld kunne man ønske sig en lidt modigere vækstpalette i bedene omkring ovenlyspyramiderne. Lige nu ligner de diminutive stauder ikke en urban og robust have, der kan omsætte udstødning til ren luft, men et spagt bed, der netop er ankommet fra gartneriet. Og selvfølgelig vokser ting til, men andre steder i byen har man sat høje græsser som levende rumdelere. Så det kan jo lade sig gøre. Ellers kommer man godt omkring pladsens periferi, med nye træer langs Koppels skiferkube og cykelstativerne, der flankerer arkivbygningens langside. Hvad mere vil I så have? En plads, tak! Tænk, hvis man kunne opholde sig mellem de to stærke, skønne og meget forskellige volumener på pladsen, i det rum, som den lave mellembygning i dag optager. Væk fra vejen og godt beskyttet mellem tegl og skifer. I dag tilbyder Metroselskabet et par lange, kolde plinte til bagen, men uden ryglæn eller trækroner over hovedet bliver det aldrig en afslappet oplevelse, hverken sommer eller vinter. Paradoksalt føles det mere som en plads under jorden. Under jorden er byrummet langt mere afklaret.