Metro: Skjolds Plads

Selve stationselementet ligger i Haraldsgade med udmunding fra hovedtrappen, hvor gaden møder den tværgående Tagensvej. Det er, som det skal være, hvad orienteringen angår. Der er ikke meget plads langs siderne for fodgængere, idet bus- og cykelbane og fortovet langs husene også kræver plads. Man skal dog tænke på, at metrofeltet har været hegnet ind, og at butikker og indgange til boliger har befundet sig i en mørk grøft gennem mange år. Det har sat sit præg på stueetagerne, som forhåbentlig liver op igen, både hvad angår istandsættelse og butiksliv.

Noget peger i retning af, at det vil ske, fordi selve Skjold Plads er blevet nyanlagt i samme anledning, og fordi cykeltrappen til metroen befinder sig her. På et amøbeformet, hævet plateau med trædæk kan man sidde langs betonkanten eller optræde, måske i forbindelse med et udendørs arrangement, som cafeen Skjolds Plads, der drives af frivillige, og som også har været kapslet ind af metrohegn, vel nok får lov at afholde. Der er i hvert fald lagt op til liv i gaden i et område, som pludselig er blevet direkte forbundet med nettet. I forvejen finder man her lige for tiden natklubben Sigurdsgade 39 og nonneordenen Kærlighedens Missionærer i samme gade. Ifølge Københavns kommuneplan 2019 åbnes der mulighed for, at der kan bygges ungdomsboliger i Hermodsgade. Så Skjolds Plads bliver bare endnu mere hypet med den nye station.

Også i Haraldsgade oplever beboerne ifølge flere medier rumlen og støj fra metrotogene. Metroselskabet siger, det går væk, når skinnerne er blevet slebet. Det kommer forhåbentlig til at passe.

Set fra en lydløs vinkel er den nye station en af Cityringens mest løfterige i forhold til ideen om at skabe udvikling i et yderkvarter, her Nordvest. De fleste andre stationer befinder sig i forvejen i relativt forkælede og etablerede byområder, med Frederiksberg som det mest privilegerede, og man kan derfor sige, at Skjold Plads er kommet i en slags fint selskab. Eller også er det omvendt. For området omkring Skjolds Plads er lige nu den blandede by, som alle gerne vil have. Almene såvel som private boliger, med skiftende stilarter, nationalromantik, nyklassicisme og muret modernisme fra 1930erne (nemlig Hermodsgården, som nok en dag får sine gamle originale altaner tilbage). Men også større og mindre erhvervs- og småindustribyggeri, som Københavns Kommune forhåbentlig er blevet kloge nok til ikke at tromle ned, finder man i dette sammensatte, uensartede område.