Stejlepladsen: Fredning under pres

I tænker altså naturbeskyttelsens primære instrument som fredning, samtidig med at I supplerer det med andre juridiske instrumenter, som sorterer under EU-retten?

MG Det er klart – dem gør vi jo allerede brug af og arbejder systematisk med. Det handler om at lægge så meget naturbeskyttelse ind, som man kan, og der tror jeg, at de naturzoner, som den nuværende regering arbejder med, også kan være et instrument. Jeg tror, man skal have mange forskellige instrumenter i værktøjskassen.

Men hvad med den her proces, hvor man har ‘bypasset’ fredningsnævnet?

MG Ja, det er jo det, der er så kritisabelt i den måde, Folketinget har grebet ind i den her sag på. Men det var jo det eneste, de kunne gøre, fordi de ville jo have de her grunde frigivet og solgt. Og så valgte de denne her proces, hvor man gik uden om fredningsnævnet.

Hvorfor er det problematisk? Er det et demokratisk problem?

MG Jeg anser det ikke umiddelbart som et demokratisk problem, men det er et problem for fredningsinstrumentet, at man på den måde tilsidesætter den systematik, som ellers skulle sikre naturen.

Når jeg spørger, om det er et demokratisk problem, er det, fordi der knyttet til fredningsnævnets behandling er nogle klagemuligheder, som her bliver omgået.

MG Man har valgt at tage det ind på den højeste demokratiske instans, Folketingets bord, for at lave en anden proces. Og det synes jeg er det største problem.

Når man med al magt har kunnet og villet affrede de områder, tror du så, at det handler om, at de områder, der er tale om, ikke opleves som ren natur? Stejlepladsen er jo til eksempel et menneskeskabt område, hvor havnebassinet er blevet fyldt op med byggeaffald. Mens et af de andre områder er en tidligere losseplads, der er massivt forurenet.

MG Det ved jeg ikke, men man havde jo brug for pengene. Samtidig er områderne jo blevet fredet af en grund tidligere.

I fredningsbestemmelserne for Kalvebodkilefredningen, som alle de tre tvangsaffredede områder indgår som en del af, beskrives fredningens formål som at “… sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området, og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt”. Så det er jo ikke naturværdierne, men de rekreative værdier, der har været vurderet at være høje i den her fredning.

MG Det har du ret i, men i alle fredninger er der jo alle mulige formål: natur, biodiversitet. Det, vi prioriterer, når vi skal fremme fredningsforslag, det er natur og biodiversitet.

Hvis du skal beskrive, hvad tabet af affredninger som disse betyder, på et lokalt, regionalt og nationalt niveau. Hvad er det så, der går tabt, hvorfor og for hvem?

MG I forhold til de tre konkrete sager så vil vores lokalformand helt klart være den, der bedst kan beskrive, hvad det her betyder for lokalområdet i København, men for mig og i min optik er det helt klart fredningsinstrumentet, som vi løber en risiko med ved at gøre det her. Det er klart, at når man har fredet et område, som man affreder og omdanner til noget andet, så går der noget tabt for den befolkning, som holder af området, som holder af at bruge det, som har en historie med stedet og en tilknytning til det. Og det er også tilfældet med de tre områder, som man nu har valgt at affrede. De har en lokal historie, som lokale beboere har en tilknytning til.

Hvordan arbejder I nu videre med dette her? Er I ved at kigge på de juridiske instrumenter, som ligger under EU-retten?

MG Vi arbejder videre med fredningsinstrumentet, fordi vi har en meget stor tillid til, at det her det ikke sker igen, og at fredningsværktøjet stadig er stærkt og et rigtig godt instrument til at beskytte natur i Danmark. Derudover så arbejder vi selvfølgelig med de naturbeskyttelsesmuligheder, som ligger i EU’s direktiver. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet foruden Natura 2000-områder. Og så arbejder vi selvfølgelig med at påvirke den nye regering til at få en ambitiøs naturpolitik. Vi arbejder med naturbeskyttelse og naturpolitik ude i kommunerne gennem vores lokalafdelinger, så på den måde så har vi jo en uforandret palette af redskaber til at sikre mere natur i Danmark, samtidig med at vi rejser nye fredningssager, så mange som vi nu kan med natur og biodiversitet som hovedfokus.

Jeg tænker ikke bare på et overordnet plan, men i forhold til de tre specifikke områder, som er blevet affredet?

MG Dem ser vi ikke umiddelbart, at vi kan gøre noget ved. Folketinget har truffet en beslutning, og det bliver vi nødt til at respektere. Man kan kritisere den, og man kan problematisere de konsekvenser, som den beslutning kan få – og det har vi gjort. Vi har været i dialog med Folketingets partier om konsekvenserne af beslutningen og den risiko, vi løber med fredningsinstrumentet. Vi har noteret os, hvad der blev sagt i Folketingssalen under førstebehandlingen af lovforslaget, om at det her, det agter man ikke at gøre igen. Så trods en beslutning, som vi mener er stærkt kritisabel, så står vi nu der, hvor vi må kigge fremad og arbejde konstruktivt for at få mere natur og en bedre naturbeskyttelse i Danmark.

Så det, at de affredede områder grænser op til Natura 2000-områder eller kan være omfattet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, gør ikke, at I fortsætter kampen?

MG Nej, det er desværre ikke nok. Så jeg tror ikke, at vi forfølger de her sager yderligere.