Arkitektforeningens planfaglige netværk er en medlemsdrevet platform for diskussion af aktuelle udfordringer og potentialer i planfaget og den offentlige forvaltning.
Netværket er gratis og henvender sig til arkitekter MAA, medlemmer af FORUM og øvrige faggrupper, der arbejder i den offentlige forvaltning eller som rådgiver eller forsker beskæftiger sig med planlægning og byudvikling.
Gennem møder med oplæg og diskussion skal netværket bidrage til faglig udvikling og kvalificere diskussionen af, hvordan planværktøjerne kan styrkes, så planlæggere kan bidrage til at sikre arkitektonisk kvalitet i byudviklingen.
Møder i 2024
4. marts, 28. maj om byfortætning, 5. september om strategisk bymidte planlægning og 20. november om biodiversitet og bynatur i planlægningen. Alle møder finder sted online.
Møder i 2025
25. februar, 15. maj, 9. september, 26. november. Desuden lanceres et nyt netværk med fokus på strategisk bymidteplanlægning medio januar.
Om netværket
Netværket optager løbende nye medlemmer. Møderne afvikles digitalt, da netværksmedlemmerne kommer fra hele landet.
Netværket faciliteres pt. af:
- Arkitekt MAA Sune Porse Carlsen, der har en fortid som planlægger i Roskilde Kommune og siden 2016 har drevet sin egen konsulentvirksomhed Carlsens Planer
- Arkitekt MAA, ph.d. Katrine Østergaard Bang, har siden 2019 arbejdet med kommunal arkitekturpolitik og planlægning i Arkitektforeningen, tidligere forsker og underviser ved Kunstakademiets Arkitektskole bl.a. Masteruddannelsen i Strategisk Byplanlægning.
For yderligere information og tilmelding til netværket
Som medlem af Arkitektforeningen kan du selv tilmelde dig netværket på din profil eller kontakte Katrine Østergaard Bang, mail: kb@arkitektforeningen.dk, telefon: 3085 9014 – husk at oplyse dit medlems nr. ved tilmelding.
Tidligere møder i netværket:
2023:
- 28. februar: Spacemaker AI, Even Brænne Olstad
- 24. maj: Pilotprojekter under Plan 22+, Britt Vorgod Pedersen
- 7. september: Radikal bevaring, Rikke Stenbro
- 22. november: Kan vi bruge planlægningens værktøjer til at reducere CO2-udledningen? Helle Tegner Anker
2022:
- 24. januar: Kommunale udbygningsaftaler ved advokat Louise Heilberg, Bech-Bruun.
- 26. april: Bæredygtighed i lokalplanlægningen ved konsulent Lærke Cecilie Bjerre, KL og projektleder Frederik Fenger, Københavns Kommune.
- 7. september: Bæredygtighed i byprojekter ved arkitekt MAA Kasper Brejnholt Bak, Head of Urbanism ved EFFEKT.
- 24. november: Fremtidens bæredygtige landskaber ved sekretariatsleder Helga Grønnegaard, Collective Impact.
2021:
- 13. januar: arkitekt MAA Nicolai Bo Andersen, Det Kongelige Akademi om bæredygtig bygningskultur.
- 27. januar: arkitekt MAA Marianne Tonim Nielsen, Odense Kommune om hvilke kompetencer og mandater vi har brug for i forhold til opnå arkitektonisk kvalitet.
- 24. februar: planchef Britta Bjerregaard Pørksen, Skive Kommune om kommunale virkemidler til sikring af arkitektonisk kvalitet
- 17. marts: arkitekt MAA Line Toft, Labland om samskabelse og arkitektonisk kvalitet
- 14. april: udviklingschef Dorte Sibast og arkitekt MAA Helene Kjærsgaard og projekt- og programleder Mette Damkær, Herning Kommune om kvalitet i konkurrencer og udbud
- 28. april og 19. maj: workshop om input til kommende planlovsrevision
- 25. august: byudviklingschef Karin Thuesen Pedersen fra Cowi og advokat Søren Hilbert fra Lundgrens om hvad tid og økonomi betyder for arkitektonisk kvalitet og planlægning
- 29. september: effektchef Johanne Mose Entwistle fra AART om effektmåling
- 27. oktober: programchef Stine Lea Jacobi fra Realdania om, hvordan man sikrer arkitektonisk kvalitet i projekter
- 24. november: etnolog Nicolai Carlberg om arkitekturens sociale dimension
2020:
- 4. november: opstartsmøde
- 25. november og 13. december: fælles diskussion og oplæg om arkitektonisk kvalitet