Arkitekt er man hele livet. I Arkitektforeningens seniornetværk samles ældre medlemmer, som vil holde sig på forkant af arkitekturen. Arkitektforeningen har to aktive seniornetværk.
Arkitektforeningens seniornetværk er en gruppe medlemmer, som ønsker at holde sig på forkant med den arkitektoniske udvikling, selv om arbejdslivet er afløst af en tilværelse som pensionist. Netværkene er oprettet, så MAA-seniorer i fællesskab kan dyrke deres interesser i arkitekturens verden med besøg på byggepladser, forelæsninger og rejser, og de fungerer også som fora for debat og erfaringsudveksling.
Du finder seniornetværk i København og Aarhus.
Arkitektforeningens Seniornetværk i København er åbent for alle medlemmer af Arkitektforeningen, der er fyldt 65 år. Du kan melde dig ind ved at henvende dig til Hanne Vestergaard: hv@arkitektforeningen.dk tlf: 3085 9000.
Seniornetværket i Østjylland (Akademiet For De Jyske Egenskaber) er åbent for alle medlemmer, der er fyldt 60 år. Om man stadig arbejder eller har forladt arbejdsmarkedet er underordnet.
Seniornetværket kan kontaktes på: jyskeegenskaber@gmail.com