27.09.2023
København: En verden til forskel, fra det gamle til det nye Sydhavn
Bydelen Sydhavnen rummer det skarpeste skel mellem indkomstgrupper, uddannelse og politisk observans i København. Tag med på byvandring med arkitekterne Lawrence Ebelle og Tyra Dokkedahl som dine lokale og faglige guider. Undervejs får du historien om nogle af de kunst- og arkitekturværker, der tegner billedet af Sydhavns rødder i arbejderbevægelsen og det nye Sydhavn, der spejler de idéer om det rekreative liv, som København er blevet udviklet ud fra i de seneste årtier.