Arkitekt, byplanlægger, urban designer eller lignende

Københavns kommune søger arkitekt, byplanlægger, urban designer eller lignende til Teknik- og Miljøforvaltningen

Virksomhed:

Københavns kommune

Arbejdssted:

Copenhagen, Denmark

Ansøgningsfrist:

02/01/2021

Arkitekt, byplanlægger, urban designer eller lignende med særligt fokus på udvikling af unikke, grønne og levende byrum til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Har du lyst til at arbejde med Københavns historiske bymiljø i Middelalderbyen og være med til at skabe levende og grønne byrum med færre biler?
Har du lyst bidrage til udarbejdelsen af en byrums- og trafikplan?
Vi søger en kollega, som vil være med til at udvikle middelalderbyens byrum.

Hvordan skal vi bruge vores gader i Middelalderbyen bedst muligt i fremtiden i en by med færre biler? Det spørgsmål stillede Borgerrepræsentationen 36 københavnere, der udarbejdede ni anbefalinger til politikerne omhandlende Middelalderbyen.

Med afsæt i borgersamlingens anbefalinger blev der i Københavns Kommunens budget 2021 afsat 9. mio. kr. til at udarbejde supplerende analyser, gennemføre fem trafikforsøg i udvalgte gader og til at udarbejde en byrums- og trafikplan for Middelalderbyen.

Du kan læse Borgerrepræsentationens beslutning og borgersamlingens anbefalinger her.

Primo 2021 igangsættes analyserne. Forsøgene gennemføres i sommerhalvåret 2021. Resultaterne af analyser og forsøg danner en del af grundlaget for en byrums- og trafikplan. Det forventes, at byrum- og trafikplanen kan forelægges politikerne medio 2022.

Byrums- og trafikplanen skal danne grundlag for hvor, hvordan og hvornår byrummet kan indrettes, udformes og trafikbetjenes, så der skabes rammer for et balanceret byliv for alle parter, og så de konkrete tiltag tænkes sammen i en helhed.
Planen skal give et fælles grundlag for prioritering og koordinering af indsatser og konkrete tiltag i byrummet på både kort og længere sig. Planen udarbejdes i en dialog med borgere og interessenter, herunder Indre By Lokaludvalg.

For stillingen gælder

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt, byplanlægger, urban designer eller lignende.
  • Du har solid og dokumenteret erfaring med og en holistisk tilgang til udvikling af byrummet.
  • Du navigerer sikkert og har erfaring med byrum i komplekse og bevaringsværdige bymæssige sammenhænge med mange hensyn og behov.
  • Du har forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Du er god til at samarbejde og inddrage mange fagligheder i opgaveløsningen.
  • Du er struktureret og god til at planlægge og gennemføre projekter og opgaver.
  • Du er god til dialog, kan lytte, rammesætte og afstemme forventninger.
  • Du har stærke visuelle, grafiske kompetencer og er god til at formulere dig i dansk skrift og tale.

Som projektmedarbejder har du medansvar for udarbejdelsen og gennemførelsen af byrums- og trafikforsøgene. Du refererer til enhedschefen og skal samarbejde med programledelsen og projektledere for byrum- og trafikplanen og byrums- og trafikforsøgene. Du skal også forvente at deltage i arbejdet med byrums- og trafikplanen. Dervil blive rig mulighed for at sparre omkring byrumsmæssige spørgsmål i enheden.

We offer

Vi tilbyder dig et stærkt, inspirerende fagligt miljø og mulighed for at bidrage til fremtidens trafikløsninger, byrum og byliv i Middelalderbyen. Vi har højt til loftet, god stemning, og du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i forhold til den daglige opgaveløsning.

Projektet går på tværs af afdelingerne i Teknik- og Miljøforvaltningen og stillingen vil blive placeret organisatorisk i PARC, Byplan Nord.

Løn- og Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation. Vi har 37-timers arbejdsuge med flekstid, og vi holder til i lyse lokaler i Njalsgade på Islands Brygge. Forventet tiltrædelse den 1. februar 2021 eller hurtigst muligt.

Mere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder Lene Bjerg Kristensen på 2677 6314 eller enhedschef Lise Pedersen på 2036 3850.

Søg via ovenstående link senest lørdag den 2. januar 2021

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Filter: The Architects Association

What's new

See 12 more +

Calendar

See 12 more +

Debate

See 12 more +

Courses

See 12 more +

Job

See 12 more +

Others

See 12 more +

Articles

See 12 more +