Arkitekt eller bygningskonstruktør

Hos Syddansk Sundhedsinnovation har vi travlt inden for et af vores fokusområder, sundhedsarkitektur. Vi mangler endnu en arkitekt, eller måske en bygningskonstruktør, som har lyst til at facilitere processerne omkring sundhedsbyggerier. De projekter, vi arbejder med, varierer i varighed, skala og strategisk sigte, men fælles for dem er vores rolle som central formidler af viden mellem bygherre, rådgivere og brugere.

Virksomhed:

Syddansk Sundhedsinnovation

Arbejdssted:

Forskerparken 10 G+H, 5230 Odense M

Ansøgningsfrist:

13/03/2022

Fokusområde

Syddansk Sundhedsinnovation er Region Syddanmarks innovationsstab. Du bliver ansat i enheden Innovativ Byggeri og Drift, hvor vi løser en bred vifte af opgaver inden for sundhedsinnovation. Her får du 20 kollegaer med forskellige fagligheder, hvoraf en håndfuld er arkitekter. I arbejdet med sundhedsarkitektur er vores formål at bidrage til optimale fysiske rammer for brugerne ved at sikre koblingen mellem funktionalitet, æstetik og vedligehold. Det kan være byggeprojekter inden for både somatik og psykiatri, plejecentre, sundhedshuse og i varierende skala og forskellig fokus. Vores styrke ligger i udnyttelsen af vores tværfaglighed i de enkelte opgaver, og vores erfaring til at inddrage og udfordre gængs tænkning. I praksis betyder det, at projekter og opgaver er meget forskelligartede og oftest udføres i samarbejde med en eller flere kolleger. Det betyder, at du, udover at være en del af det kollegiale fælleskab i vores lokaler og haller i Forskerparken i Odense, også får lejlighed til at færdes i de eksisterende sundhedsbyggerier i regionen eller kommuner i området. Som arkitekt eller bygningskonstruktør bliver din opgave faciliterende og samskabende frem for projekterende.

Arbejdsopgaver

De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af, hvilke projekter du aktuelt arbejder på. Typisk vil det indebære:

  • Facilitering af samarbejdet mellem sundhedsbyggeriets aktører fra bygherre til brugere
  • Projektledelse, herunder koordinering med samarbejdspartnere
  • Behovsanalyse, -ofte på baggrund af feltstudier og workshops
  • Analyse og formidling af resultater, fx gennem præsentationer, rapporter, byggeprogrammer etc.
  • Byggepladsbesøg og praktiske opgaver i forbindelse med udførelse af projekter

Som stabsfunktion arbejder vi med mange forskellige opgaver. Du kommer særligt til at beskæftige dig med projekter inden for sundhedsarkitektur, men med mulighed for at indgå i andre relevante opgaver. Det kan fx være sammen med kolleger som arbejder med servicedesign, nudging eller robotteknologi.

Kompetencer og kvalifikationer

Som person er du gerne inddragende og netværksskabende – både i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. Derudover lægger vi vægt på, at du kan sætte flueben ved de fleste af følgende punkter:

  • Er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør med erfaring inden for sundhedsbyggeri eller andet offentligt byggeri
  • Har erhvervserfaring med projektledelse
  • Har viden om sundhedsvæsenet og arbejdsgangene i en politisk ledet organisation
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, og tager ansvar for dine opgaver og projekter
  • Er en dygtig formidler, som kan kommunikere og oversætte komplekse problemstillinger til forskellige målgrupper – både på skrift, tale og gerne grafik
  • Har færdighed inden for funktionsplanlægning af sundhedsbyggeri
  • Har erfaring med udarbejdelse af byggeprogrammer processuelt og skriftligt
  • Trives i tværfaglige arbejdsfællesskaber

We offer

En rummelig og dynamisk arbejdsplads med et godt kollegialt sammenhold, plads til kreativitet og et højt ambitionsniveau om at skabe værdi for brugerne. Der er god mulighed for kompetenceudvikling, fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid, men muligheden for en deltidsstilling er også til stede. Arbejdsstedet er primært i Forskerparken i Odense. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse sker i øvrigt i henhold til gældende overenskomst og stillingen ønskes besat hurtigst muligt, da vi har rygende travlt.

Yderligere oplysninger

Der er ansøgningsfrist d. 13. marts 2022. Samtaler forventet afholdt den 17. marts. Du kan få mere at vide om Syddansk Sundhedsinnovation og om stillingen ved at kontakte arkitekt og specialkonsulent Kristine Nielsen på tlf. nr. 29 20 22 04 eller enhedschef Simon Lindegaard på tlf. nr. 21 22 22 24.

Om Syddansk Sundhedsinnovation

Syddansk Sundhedsinnovation er en stabsfunktion i Region Syddanmark, der arbejder med åben innovation, fra idé til implementering, og på at styrke samarbejdet mellem det offentlige og virksomheder. Du bliver en del af en innovationsstab med tre enheder, der består af i alt ca. 70 kolleger med forskellige kompetencer og fagligheder. Du kan læse mere om Syddansk Sundhedsinnovation på www.syddansksundhedsinnovation.dk

Regionshuset i Vejle huser Region Syddanmarks administration. Vi er ca. 700 engagerede og kompetente medarbejdere, som understøtter drift og udvikling inden for sundheds-, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Vores opgaver spænder vidt – lige fra planlægning, tværsektorielt samarbejde, analyser, strategier og økonomi til IT, HR, kommunikation og service. Medarbejdernes faglige udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt i Regionshuset for konstant at kunne højne servicen til regionens borgere.

Filter: The Architects Association

What's new

See 12 more +

Calendar

See 12 more +

Debate

See 12 more +

Courses

See 12 more +

Job

See 12 more +

Others

See 12 more +

Articles

See 12 more +