Click to copy
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/byggesagsbehandler-til-roedovre-kommune/
Har du lyst til at være en del af et stærkt team af byggesagsbehandlere og arbejde med både afvekslende og spændende opgaver?
En af vores erfarne kolleger går på pension. Derfor søger vi en ny dygtig kollega til at løse opgaver inden for byggesagsbehandling.
Vi har fokus på at myndighedsbehandle gennem dialog og personlig kontakt tidligt i forløbet, så rådgivere og borgere får en god oplevelse, når de søger om byggetilladelse. Ligesom vi løbende arbejder på at forbedre vores løsninger og skabe flow i vores arbejdsgange.
Vi forventer, at du har lyst til at give en god service til kommunens borgere og virksomheder og tage aktivt del i afdelingens udvikling sammen med resten af teamet.
Du får ansvaret for at styre dine egne byggesager, både større og mindre bolig- og erhvervsbyggerier, fra byggetilladelse til ibrugtagning.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har arbejdet med bygge- og planlovgivningen og har en byggeteknisk baggrund (bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende).
Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med byggesagsbehandling i en kommune før og har blik for det arkitektoniske.
Vi forventer, at du arbejder struktureret og helhedsorienteret i konstruktiv dialog med både borgere, rådgivere og kolleger.
Som person er du engageret og samarbejdsvillig med gode kommunikative egenskaber, herunder skarp i det skriftlige. Du er serviceminded og har en positiv tilgang.
Du vil selvfølgelig blive lært op i de systemer, vi bruger her i Rødovre, hvis du ikke allerede kender dem.
I Byggesags- og Erhvervsafdelingen er vi i dag et team på otte medarbejdere og en afdelingsleder. Sammen med Planafdelingen, som vi har et tæt samarbejde med, udgør vi området for Byudvikling. Som chef for området har vi en stadsarkitekt, der er med til at sætte en høj arkitektonisk standard for de byggerier, der opføres i Rødovre.
Vi behandler ca. 600 byggesager om året, alt fra carporte til store bolig- og erhvervsbyggerier.
Afdelingen rummer desuden en BBR-funktion samt en erhvervsrettet funktion med erhvervsservice og iværksættervejledning.
Du vil blive en del af en velfungerende afdeling i et spændende og dynamisk miljø med fagligt dygtige kolleger, hvor engageret sparring udgør en vigtig del af hverdagen. I afdelingen værdsætter vi videndeling, samarbejde, fleksibilitet og trivsel højt. Vi har en uhøjtidelig kultur og en humoristisk omgangstone.
Rødovre Kommune er en tæt bebygget kommune i hovedstadsområdet, som er midt i en rivende udvikling med en høj byggeaktivitet – både nybyggeri og om- og tilbygning af eksisterende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt.
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Frederik Springborg tlf. 36 37 72 45, byggesagsbehandler Jens Lindkvist Olsen tlf. 36 37 72 14 eller byggesagsbehandler Malene Finne, tlf. 36 37 72 09.
Arbejdssted: Byggesags- og Erhvervsafdelingen, Tæbyvej 77.
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 6. september 2021. Klik på knappen ‘Ansøg’ for at sende din ansøgning.
Din ansøgning må maksimalt fylde 3 A4-sider inklusiv CV og evt. bilag, samlet som én pdf.
Ved en eventuel samtale vil du få mulighed for at gennemgå yderligere materiale.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler på Tæbyvej 77 mandag d. 15. september og eventuelt opfølgende samtaler tirsdag d. 21. september (eftermiddag).
Rødovre Kommune har fra 1. januar 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vores medarbejdere tilbydes en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.