Byplanlægger

Gribskov Kommune søger byplanlægger med lyst til at skabe udvikling

Virksomhed:

Gribskov Kommune

Arbejdssted:

Gribskov Kommune

Ansøgningsfrist:

10/11/2020

Vil du hjælpe med at gøre Gribskov Kommune til et endnu bedre sted at leve og arbejde?

Om dig

Kunne du tænke dig at bruge din viden i et job, hvor du kan se den positive effekt af din indsats, så har du en super god mulighed lige nu. I Gribskov Kommune er der stort fokus på planområdet, særligt på at udvikle kommunen til at blive et endnu mere attraktivt sted at bo og leve i.

Derfor har vi brug for dig, al din gode viden og ikke mindst din lyst til at skabe noget til gavn for andre. Du kan se frem til stor frihed i et meget velfungerende og behageligt team, som er kendetegnet ved videndeling, hjælpsomhed og plads til at have det sjovt sammen.

Vi søger en byplanlægger med minimum tre til fem års erfaring og et godt kendskab til planloven. Der er også muligheder for nyuddannede med den rette indstilling til opgavevaretagelsen. Du er arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, landinspektør, geograf eller noget helt andet, som rimer på byplanlægning.

For øjeblikket er det særligt kompetencer inden for arkitektur, byudvikling og erfaring som projektleder vi eftersøger.

Vi forventer at du er resultatorienteret, har gode skriveegenskaber og har lyst til at beskæftige dig med alle aspekter af lokalplanudarbejdelse.

Disse inkluderer blandt andet at

  • være dialog med bygherrer og interessenter
  • besvare politiker-spørgsmål
  • besvare borgerhenvendelser/klager
  • udarbejde miljøscreening
  • udarbejde lokalplaner
  • identificere interessenter.

Du skal gerne kunne se dig selv som ”projektleder” for lokalplanen, og inddrage kolleger/myndigheder i nødvendigt omfang.

Dine opgaver

Fokus i teamet er på at udarbejde lokalplaner og kommuneplanen, og derfor vil størstedelen af arbejdstiden blive brugt på disse opgaver.
Derudover er der for den rette kandidat mulighed for at inkludere opgaver, som er relevante enten på grundt af uddannelse eller erfaring med specifikke emner. Herunder vil det være muligt at deltage i netværksmøder og konferencer med mere, som er relevante for opgaven/emnet.

Af kommende større opgaver skal der udarbejdes ny lokalplan for bydudviklingsområde Gilleleje Syd, hvor der netop er vedtaget udviklingsplan -bymidtelokalplan for Gilleleje samt Helsinge

Hvem er vi?

Gribskov Kommune på toppen af Nordsjælland er kendetegnet ved en særlig varieret struktur af bytyper, landskab, rekreative tilbud og erhvervs- og turismeaktiviteter. Gribskov Kommune er den geografisk største kommune i hovedstaden og arbejder med en ambitiøs målsætning om vækst og udvikling.

I Team Plan og GIS er vi 12 medarbejdere. Heraf arbejder to med GIS og betjener hele kommunens administrationen, og i Plan sidder otte medarbejdere, som arbejder bredt med lokalplaner og planlægning. Til sidst har vi en projektleder på et større byudviklingsprojekt samt en teamleder.

Du kan se frem til at blive en del af en social arbejdsplads, hvor fællesskab er vores dna – og hvor vi virkelig har det godt med hinanden, både i det daglige, men også i forbindelse med sociale arrangementer. For tiden med pandemi er dette dog udfordret på det sociale, men vi finder løsninger hen ad vejen.

Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau – opgaverne er udfordrende, arbejdsklimaet sjovt og uformelt og kollegerne er engagerede. Vi har frihed under ansvar, plads til forskellighed og en åbenhed for bidrag med nye initiativer og tiltag.

We offer

Flextid
Vi har flextid, og du vil derfor have frihed under ansvar til at planlægge din arbejdstid. Vi arbejder med at man som udgangspunkt er til stede i tidsrummet 09.00 – 14.00 med mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen. Under pandemien er der udvidede muligheder for hjemmearbejde.

Kantine
Derudover har vi en god kantineordning, hvor det er muligt at købe dagens måltid. Under pandemien er denne nedjusteret til sandwich, men heldigvis har vi en Kvickly som nabo.

Frugtordning
I vores kantine er der hver dag stillet frugt og grønt frem, som man er velkommen til at benytte sig af.

Personaleforening
Du kan blive medlem af personaleforeningen, som arrangerer sociale aktiviteter.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling som byplanlægger på fuld tid.

Du vil blive aflønnet med afsæt i gældende overenskomst, og du vil få en god pensionsordning jævnfør overenskomsten på området.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og vi har flextid som en del af work-life balance.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lasse Emil Stougaard på 7249 8227.
Læs gerne mere om os på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist og -procedure

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning senest 10. november 2020.
Samtaler forventes afholdt 16. november samt 18. november.
Ansættelsesstart pr. 1. januar 2021.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Filter: The Architects Association

What's new

See 12 more +

Calendar

See 12 more +

Debate

See 12 more +

Courses

See 12 more +

Job

See 12 more +

Others

See 12 more +

Articles

See 12 more +