Click to copy
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/dygtig-projektleder-soeges-til-stoerre-arkitekt-og-ingenioer-virksomhed-i-koebenhavn/
AI Arkitekter & Ingeniører A/S oplever et højt aktivitetsniveau og søger derfor en erfaren projektleder, der forstår at sætte fokus på bæredygtighed.
Virksomhed:
AI Arkitekter & Ingeniører
Arbejdssted:
Refshalevej 147, 1432 København K
Ansøgningsfrist:
28/12/2021
Har du erfaring fra en tilsvarende stilling, er iderig og målrettet i din tilgang til opgaverne, og hvis du kunne tænke dig at være med til at sætte dagsordenen inden for branchen, så er dette job helt sikkert det rigtige valg for dig.
Som person drives du af resultater, og du viser en høj grad af handlekraft. Du er strategisk anlagt og i stand til at nå håndgribelige mål, selvom du møder modstand undervejs.
Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du er både overbevisende og elskværdig i din kommunikation, og du formår at få andre mennesker med dig. Du kommer løbende med banebrydende ideer, og du har en sikker fremtræden.
Du er god til at sætte nye ting i gang – dog aldrig mere, end du er sikker på kvaliteten. Du har det bedst med mange bolde i luften, og du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål. Dette hjælper dig også til at overholde dine deadlines.
Sidst, men ikke mindst – du har styr på de små detaljer, uden at du bliver for perfektionistisk. Du er god til at ”binde enderne sammen”, og når du træffer dine beslutninger, har du vurderet risikoen.
En særdeles spændende og udviklende stilling i en vækstorienteret arkitekt- og ingeniørvirksomhed, hvor du arbejder med renoveringer og nybyggeri.
Du bliver en del af et tværfagligt team, der løser opgaver primært i Storkøbenhavn.
Du har gode muligheder for at blive udfordret på dine kompetencer og være med i nye projekter.
Du vil blive modtaget af et veluddannet team, som glæder sig til at byde dig velkommen, samt af en synlig ledelse og en flad struktur.
Du har naturligvis også mulighed for at efteruddanne dig løbende efter behov.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer inkl. pension.
AI Arkitekter & Ingeniører går op i, at medarbejderne trives på jobbet, og der vil være mulighed for deltagelse i en bred vifte af sociale aktiviteter.
Virksomheden har også en aktiv personaleforening, som løbende afholder interessante arrangementer.
Der er derfor særdeles gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Brian Cowell på telefon 3076 5290, eller besøge virksomhedens hjemmeside www.ai.dk
Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent på denne opgave og står for de indledende samtaler og test.
Ansøgningsfrist er den 28. december 2021
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen ”ansøg” på linket i annoncen.
Læs mere om vores privatlivspolitik her
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.
Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.
Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.