Byplanlægger til Teknik & Miljø

Vejle Kommune søger byplanlægger til Teknik & Miljø.

Virksomhed:

Vejle Kommune

Arbejdssted:

Vejle

Ansøgningsfrist:

15/12/2019 00:00

Formår du at arbejde strategisk for at sikre en optimal planlægning i dialog med relevante interessenter?

I Planafdelingen udarbejder vi kommuneplaner og lokalplaner samt byudviklingsplaner og bebyggelsesplaner. Vi administrerer planloven, hvilket vil sige, at vi arbejder med dispensationer, håndhævelser og landzonetilladelser samt foretager planmæssige vurderinger, både for kollegaer og borgere.

Vi er også i gang med landskabskarakterkortlægning og deltager i en række spændende projekter, der knytter sig til fysisk planlægning.

I de kommende år har vi rigtig mange spændende opgaver, hvor vi er med til at skabe levende byer for mennesker og ”plads til det hele” i byen og på landet.

Vejle med Vilje

Hvis du vil til Vejle, finder du et af Danmarks dejligste steder at bo og et arbejds- og friluftsliv fuldt af muligheder. Vejle Kommune har en årlig befolkningstilvækst på mere end 1.000 indbyggere, og der er adgang til ca. 500.000 arbejdspladser inden for en times kørsel.

Vi bidrager til kommunens vision ved at være proaktive i projekter på tværs af forvaltninger og fagområder og tilfører den nødvendige kompetence, så gode idéer får de bedste forudsætninger for at lykkes.
Vi arbejder ud fra kommunens arkitekturpolitik og går i tæt dialog med bygherre for både at sikre høj kvalitet og de bedste løsninger til det enkelte sted.

Vores ambition er at skabe spændende byer, fantastiske landskaber og innovativ arkitektur.

Vi søger en byplanlægger med interesse for og gerne erfaring med:

  • Lokalplanlægning
  • Projektledelse, ledelse af lokalplanprocesser
  • Administration af planloven
  • Tværgående byudviklingsprojekter
  • Borgerinvolveringsprocesser
  • Viden om landskabsplanlægning

Din profil og dine kvalifikationer

Du har gennem din uddannelse og erhvervserfaring indgående kendskab til lokalplanlægning og det at arbejde i en politisk ledet organisation. Du har blik for sammenhænge i byen og i landskabet.

Du er byplanlægger og kan f.eks. være uddannet arkitekt, ingeniør, urban designer, landinspektør, landskabsarkitekt eller lignende. Det vil også være en fordel med viden og erfaring vedr. landskabsplanlægning.

Personligt er du fleksibel og serviceorienteret, og du kan lide kontakten med borgere og erhvervsliv, hvor du kender værdien af god service. Du løser dine opgaver med gåpåmod, energi og godt humør.

I forhold til opgaverne søger vi dig, der kan lide og er god til det grafiske, illustrative arbejde, foruden at du mestrer en vis systematik, er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst. Du arbejder i GIS, Adobe-pakken og andre gængse IT-systemer. Du taler og skriver dansk. Du tager ansvar for at følge tingene til dørs, og du indgår positivt i samarbejdet med dine kollegaer. Vi lægger også vægt på, at du er med til at skabe en god arbejdsplads sammen med dine kollegaer.

Vi tilbyder dig

En arbejdsplads med fagligt engagerede og kompetente medarbejdere
En bred vifte af spændende opgaver inden for byplanlægning
Mulighed for kompetenceudvikling
En planafdeling med et helt særligt fagligt miljø, hvor vi som kolleger hjælper og udvikler hinanden
En planafdeling med et uformelt socialt miljø, der er rig på traditioner og har plads til skæve påfund.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og regler om ny løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat fra den 1. marts 2020 eller snarest derefter.

Om os

I Planafdelingen er vi 18 ansatte, og vi bor attraktivt på Kirketorvet 22, i hjertet af Vejle ca. 100 m fra banegården.

Flere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte byplanlægger Mette Holm Pedersen på telefon 7681 2264 eller afdelingschef Henrik Børsting Aagaard på tlf. 7681 2250.

Link til egen hjemmeside

Du kan læse mere om os på vejle.dk

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 15. december 2019. Send gerne via vores hjemmeside.

Vi afholder to samtalerunder. Vi forventer at gennemføre 1. samtale torsdag 9. januar 2020 og fredag 10. januar 2020, mens 2. samtale forventes tirsdag 14. januar 2020 og torsdag 16. januar 2020.

Profilanalyse

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +