Ambitiøs profil til afdelingen ”Design & Bæredygtighed”

Vil du gerne arbejde i en kvalitetsbevidst entreprenørvirksomhed, hvor fokus er på innovativt og bæredygtigt byggeri? Vil du gerne arbejde i en virksomhed, som dyrker fagligheden og giver medarbejderne gode udviklingsmuligheder? Så kan det være dig, vi søger til jobbet som Bygningskonstruktør i Daugaard Pedersen A/S’ afdeling for Design & Bæredygtighed.

Virksomhed:

Daugaard Pedersen A/S

Arbejdssted:

Kolding

Ansøgningsfrist:

03/03/2026

Virksomheden

Daugaard Pedersen er en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med hovedkontor i Kolding. Virksomheden arbejder med erhvervsbyggeri – produktion, kontor/domicil, butik og lager/logistik -samt boligprojekter i hele Danmark.

Daugaard Pedersen har en fin referenceliste og en solid kundebase. Aktuelt er virksomheden i gang med en række spændende byggerier, og den kommende periode byder på flere gode projekter, hvortil der er behov for at styrke organisationen langsigtet.

Virksomheden beskæftiger ca. 45 medarbejdere med udgangspunkt fra kontoret i Kolding. Læs mere om virksomheden Her

Jobbet

Som Bygningskonstruktør får du en spændende og afvekslende hverdag, hvor du bliver dybt involveret i at skabe bæredygtige byggeprojekter. Du vil blive udfordret fagligt, og det forventes, at du tager ansvar, udfordrer og bidrager til at sikre høj kvalitet i byggeprojekterne.

  • Du kommer bl.a. til at arbejde med udarbejdelse af følgende:
  • Disponeringsforslag fra indledende volumenstudier til skitseforslag
  • Salgsvisualiseringer
  • Myndighedsprojekter samt håndtering af myndighedsdialog
  • Udførselsprojekter
  • Bygningsdelsdetaljer (arkitektdetaljer)
  • Sikring af bygbarhed og koordinering med eksterne rådgivere og leverandører
  • Tværfaglig sparring med egen byggeledelse og kalkulation

Din daglige gang bliver på kontoret i Kolding. Der vil i et vist omfang være mulighed for hjemmearbejde efter en indkøringsperiode.

Personen

Du har et stærkt fagligt fundament. Uanset om du lige er blevet færdiguddannet eller har flere års erfaring fra en arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, vil der være masser af muligheder for at udvikle dig hos Daugaard Pedersen, hvor projekterne er komplekse og hvor der kræves stor detaljegrad.

Du trives i dialogen med både kolleger og samarbejdspartnere, og du motiveres af at skabe gode løsninger sammen med andre. Du tager gerne initiativ og følger op, når projekterne bevæger sig fremad. Du kan lide at få ting til at ske.

  • Som person kan man sige om dig, at du:
  • Er ambitiøs og arbejder løsningsorienteret
  • Arbejder struktureret og vedholdende
  • Trives med at arbejde med høj detaljegrad og har blik for de rigtige løsninger
  • Tager ansvar for dine opgaver og bidrager fagligt og socialt i teamet
  • Behersker Revit og har generelt gode IT-kompetencer

Dine muligheder hos Daugaard Pedersen

Du bliver en del af en særdeles veldrevet entreprenørvirksomhed, hvor der er et godt og udviklende fagligt miljø med både yngre og mere erfarne medarbejdere. Det gode byggeri prioriteres, og der bruges tid på at ’nørde’ med det byggetekniske i projekterne. I afdelingen for ”Design & Bæredygtighed” får du ca. 10 gode kolleger, der udvikler og projekterer spændende og bæredygtige byggerier inden for erhverv og bolig.

Virksomheden er kendetegnet ved en uformel kultur, hvor samarbejde og kommunikation vægtes højt. Her er et inspirerende og fagligt stærkt miljø, som åbner for gode muligheder for både personlig og professionel udvikling. Du får chancen for virkelig at sætte dit præg på projekterne, både gennem din viden og dit engagement.

Ansøgning

Daugaard Pedersen samarbejder med GML A/S om denne rekruttering. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Send dit CV og gerne lidt materiale af hvad du har arbejdet med via ’Søg Stilling

Kontakt

Konsulent hos GML A/S, Mads Nielsen, på telefon 2364 4649

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +