Arkitekt

Virksomhed:

JODAN Rådgivning

Arbejdssted:

Ishøj

Ansøgningsfrist:

22/01/2021

Er du Arkitekt MAA, og har du lyst til nye udfordringer?

Kunne du tænke at arbejde med en lang række afvekslende og udfordrende projekter? Og i en selvstændig stilling, hvor du bruger din faglige ballast til at skabe de bedste løsninger for vores kunder?

Vi har travlt og søger derfor en dygtig Arkitekt MAA, gerne med et godt netværk, til at hjælpe os med forskellige opgaver. Vi er et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma med 8 ansatte, som arbejder med mange former for nybyggeri og renovering i produktionsvirksomheder, laboratorier, renrum, indkøbscentre, hoteller, bilhuse og meget mere.

Rådgivning og arkitektløsninger fra A til Z

Du kan se frem til en yderst selvstændig stilling, hvor du blander din kreativitet med din solide tekniske viden til at skabe unikke løsninger for vores kunder. Du er med hele vejen i projekterne fra første streg til endelig levering af projekterne. Undervejs rådgiver du bygherrer om de bedste og mest fornuftige løsninger. Du deltager evt. i byggemøder med entreprenørerne for at afstemme forventninger og afklare problemstillinger.

En hverdag med variation og gode kollegaer

Projekterne varierer i kompleksitet samt størrelse og indhold. Udfordringen ligger i at kunne holde overblikket og drive dine projekter fremad, så vi overholder aftaler og deadlines og når helt i mål.

Du får engagerede og kompetente kollegaer at læne dig op ad i en flad organisation med korte beslutningsveje. Desuden har vi en stærk arbejdsmoral og stiller store faglige krav til hinanden uden at gå på kompromis med den hyggelige atmosfære på kontoret.

Stærk faglig baggrund

Vi forestiller os at du er uddannet Arkitekt MAA.

Dine personlige kvalifikationer

  • Positiv og arbejdsom
  • Struktureret og systematisk
  • Rolig og med overblik
  • Selvstændig og nytænkende

Derudover er du fagligt velfunderet og nyder at tage ansvar for dine opgaver på selvstændig vis. Da du får en udadvendt stilling, er det vigtigt, at du er åben og kan skabe relationer til vores mange samarbejdspartnere og kunder. Du har gerne et etableret netværk, som du ønsker at bygge videre på, og endelig ved du med din baggrund, hvad der rører sig inden for branchen og er dermed god til at opsnappe muligheder, når de opstår.

Vi kan tilbyde

  • En tværfaglig, velfunderet virksomhed
  • Kompetent rådgivning
  • Løsningsorienterede personligheder
  • En flad organisation
  • En engageret og positiv ånd
  • Et job i afslappet og uformelt miljø

Løn og ansættelsesvilkår modsvarer de krav, der måtte stilles til medarbejderen. Forsikrings- og pensionsordning samt sundhedsforsikring indgår i lønpakken. Ligeledes har vi fri telefon, betalt bredbånd hjemme samt frokostordning på kontoret.

Hvis du er interesseret

Så send din ansøgning og dit CV med udvalgte referencer til Jette Jacobsen på mail jeja@jodan.dk hurtigst muligt.

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +