Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/arkitekt-4/
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger arkitekt til integration i Platforme
Virksomhed:
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Arbejdssted:
Frederiksberg
Ansøgningsfrist:
30/09/2020
Vil du være med til at sikre integration mellem systemkomponenter og driftsplatforme? Har du lyst til at designe tekniske løsninger i en kompleks teknisk arkitektur? Så er det netop dig, vi søger som vores nye arkitekt i kontoret Platforme.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er i gang med en større transformation, der blandt andet indebærer ændringer af eksisterende systemer og platforme, for at igangsætte flere robusthedsøgende initiativer. Vi søger derfor en arkitekt, der sammen med eksisterende kollegaer kan afdække og sikre tekniske og systemmæssige integrationer i systemer og platforme. Da en stor del af systemerne er driftet af en vifte af leverandører, vil du arbejde sammen med leverandører og deres tekniske arkitekter og udarbejde initiativer, der kan øge robustheden og sikkerheden i det tekniske systemlandskab.
Du får ansvaret for, at:
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og/eller erfaring fra en lignende stilling i en større privat eller offentlig organisation. Din viden er solid og bredt forankret inden for teknisk arkitektur, hvor der har været stillet krav til sikkerhed og eksisterende arkitektur. Du har stor viden om forskellige teknologier samt deres anvendelse i systemer (data, applikation, integration, præsentation mv.) Herudover kan du fremvise resultater fra større og komplekse projekter med teknisk integration af nye systemlandskaber, hvor der blev stillet store krav til at få ny og gammel it til at spille sammen.
For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du:
Du bliver en del af et mindre teknisk team, som arbejder med en kompleks teknisk arkitektur, og der er derfor stor mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor nye tekniske områder og trends. Vi løser både presserende tekniske løsninger for Skatteforvaltningen samt arbejder løbende på at tilpasse, forbedre og modernisere tekniske områder.
I kontoret har vi en uformel omgangstone og vi respekterer hinanden i vores daglige samarbejde. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og oplæring, så du hurtigt kan arbejde selvstændig med opgaverne.
Send din ansøgning samt CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Ansøg” hurtigst muligt og senest den 30. september 2020. Vi samarbejder med rekrutteringsbureauet European Search Company og hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du derfor kontakte Brian Ranvits, +45 2048 0548 eller Søren Rosenkrantz, +45 2839 7977 fra European Search Company.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.