Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/arkitekt-7/
Vejle Kommune søger arkitekt med sans for byudvikling, klima, kunst og arkitektonisk merværdi
Vi arbejder med fremtidens Vejle – skal du være med?
Vejle Kommune oplever en stærk vækst og en positiv tilflytning til Vejle by, de mindre byer og resten af kommunen. Nye bydele skyder op, og nye byrum, bygninger og andre spændende projekter står på spring. Vejle er den første kommune i Danmark, der lancerede en arkitekturpolitik. Arkitektur betyder noget. Arkitektur gør en forskel. I Vejle Kommune oplever vi, at arkitektur skaber merværdi.
Der er nu mulighed for, at du kan komme med på holdet. Vi søger nemlig en arkitekt til en spændende stilling i Projektudvikling – Stadsarkitektens afdeling.
Stadsarkitektens afdeling hører til området ”Byer & Land” – i Teknik & Miljø. I Projektudvikling er det vores fornemmeste opgave at være nyskabende og visionære, for kun på den måde får vi gjort Vejle til den bedste kommune at bo og leve i.
I Projektudvikling vil du være med til at drive udviklingen og skabe fremtiden i Vejle Kommune.
Så er det måske dig, der skal være med til at skabe fremtiden i Vejle Kommune!
Opgaverne spænder bredt – du kommer bl.a. til at
Stillingen er på 37 timer/ uge. Stillingen er forankret i Projektudvikling, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Tiltrædelse hurtigst muligt eller pr. 1.1 2021.
Vi søger en udadvendt og udviklingsorienteret arkitekt med flair for at skabe stærke tværfaglige samarbejder og som evner at se tendenser, inspirere og være driver i Vejle Kommunes fortsat stærke byudvikling.
Vi forventer, at du er god til at tænke strategisk, se helheder, skabe overblik og samle trådene i de enkelte projekter.
Vi forestiller os, at du har erfaring med lignende opgaver, hvor klima, arkitektur og kunst skaber merværdi (det behøver ikke at være fra arbejde i en kommune).
Vi regner med, at du er skarp til at formidle i både ord og streg. Tegne- og layoutprogrammer, manifold og tusch er sikkert en hel naturlig del af din hverdag, ligesom du sikkert også bruger 3d værktøjer som f.eks. autocad og Revit.
Vi tror på, at du har et stærkt fagligt engagement, og at du brænder for at skabe levende byer og samfund – hvor arkitektur altid gør en forskel.
Det er vigtigt, at du er god til at samarbejde, kan lytte, kan arbejde selvstændigt og i teams. Du skal kunne folde arkitekturpolitikken ud 1:1 i hverdagen – i alle skalaer.
Du er uddannet arkitekt.
Vi tilbyder et job med højt til loftet, arkitektur og udvikling i fokus, stærk faglig sparring, dygtige kolleger og en central beliggenhed lige ved Vejle Banegård.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
I Projektudvikling sætter vi retningen for Vejle Kommunes fremtid, og vi gør det altid med udgangspunkt i de visioner og strategier, som politikerne har besluttet. Rammen om vores arbejde er byrådets vision og vedtagne strategier.
Vi gør det nemt for alle at deltage i udviklingen af Vejle. Derfor fortæller vi alle om det, vi arbejder med. Vi udstiller nye projekter og ideer i Bylaboratoriet og i byrummene. Vi laver byvandringer og holder workshops.
Vi holder oplæg og mødes med borgerne, der hvor de bor. Vi er nemme at få fat i og vi hjælper borgerne med at komme videre, hvis de har en god idé til, hvordan deres by eller landsby kan blive et bedre sted at bo og leve i fremtiden.
For at være sikre på, at det, vi udvikler, skaber værdi for så mange som muligt, samarbejder vi med alle, mens vi udvikler.
Afdelingen tæller 9 engagerede medarbejdere med vidt forskellig faglig baggrund – bl.a. inden for arkitektur, geologi, sociologi og statskundskab.
Vil du vide mere om Projektudvikling eller om jobbet, kan du kontakte teamkoordinator Camilla Jørgensen, camjo@vejle.dk på 76812243 eller stadsarkitekt Lisbet Wolters liwol@vejle.dk på 20339468. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 22. november 2020.
Vi forventer at afholde første samtale onsdag den 25. november og anden samtale fredag den 27. november 2020.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Ansøg”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.