Arkitekt

Region Hovedstaden søger arkitekt til arealforvaltning på Rigshospitalet

Virksomhed:

Region Hovedstaden

Arbejdssted:

Rigshospitalet

Ansøgningsfrist:

29/11/2020

Vil du arbejde med planlægning og optimereret anvendelse af arealer på Danmark højest specialiserede hospital?

Så er du vores nye planlægningskonsulent

Du vil blive ansat i Planlægningsenheden, som er en del af Rigshospitalets Økonomi- og Planlægningsafdeling. Enheden består af 9 medarbejdere, heraf én arkitekt, og har som sin primære opgave at sikre helhedsoverblik og gode beslutningsoplæg på planlægningsområdet. Som del af denne opgave arbejder vi med arealforvaltning, rokader og understøttelse af Rigshospitalets kliniske funktioner i forhold til deres behov for fysiske rammer.

Vi står i den kommende tid overfor store opgaver, som skal løses parallelt med de mere akutte og mindre lokaleopgaver. Det handler bl.a. om udarbejdelse af en visionsplan og tilhørende plan for de fysiske rammer på Rigshospitalet samt om rokader i forbindelse med renovering af de gamle bygninger. Hertil kommer indflytning af nye funktioner og ibrugtagning af nye bygninger, som skaber muligheder for ny anvendelse af de fysiske rammer på vores to matrikler på Blegdamsvej og i Glostrup.

Vi har derfor valgt at styrke arealplanlægningen og ansætter en ny planlægningskonsulent med arkitektfaglig baggrund.

Som planlægningskonsulent vil du have samarbejde på tværs af organisationen med den øvrige Økonomi- & Planlægningsafdeling, de kliniske brugere, Center for Ejendomme og Servicecentret.

I Planlægningsenheden lægger vi vægt på at løse opgaverne på et fagligt højt niveau i en serviceorienteret og uformel atmosfære. 

Stillingen

Som del af arbejdet med arealplanlægning på Rigshospitalet bliver dine primære opgaver, at

  • skabe overblik over og sammenhæng mellem funktionelle behov og bygningsmæssige muligheder
  • udarbejde og vedligeholde lang- og kortsigtede arealplaner for det samlede Rigshospital, på tværs af de 2 matrikler (Blegdamsvej og Glostrup)
  • planlægge og kvalificere større rokader mellem kliniske afdelinger, når der opstår ændrede sundhedsfaglige behov
  • arbejde med løbende optimering af de eksisterende fysiske rammer, så de udnyttes bedst muligt
  • sparre med projektledere fra Center for Ejendomme om at opfylde de kliniske afdelingers behov for mindre, fysiske forandringer – under hensyn til den kommende Visions- & Masterplan og den større helhed for hospitalets udvikling.  

Dine kompetencer

Samarbejdet om arealplanlægning og større rokader med centrale stabe og kliniske afdelinger forudsætter, at du er god til at lytte til funktionernes behov og hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Det er afgørende for dit virke, at du værdsætter betydningen af at skabe konstruktive og tillidsbaserede relationer med de involverede brugere og formår at facilitere brugerprocesser.

I projekter om større arealmæssige forandringer på hospitalet forventes du at tage ansvar for fremdriften, være løsningsorienteret og kunne se mulighederne og sammenhængene i de fysiske rammer. Du skal kunne inspirere brugere og samarbejdsparter til at tænke med på kreative løsninger, og samtidig skal du være robust og vedholdende i.f.t. at få løsninger gennemført.

Det er en nødvendighed, at du kan levere letforståelige grafisk materiale af komplekse sammenhænge, udarbejde indretningsforslag samt mestrer et godt skriftsprog, da en del af arbejdet vil indebære at præsentere mulige arealløsninger for hospitalets direktion og centerledelser.

Rigshospitalet er kendetegnet af mange afdelinger, hvor aktivitetsniveau og sammensætningen af aktiviteten konstant er under forandring. Der er i forlængelse heraf et vedvarende pres på de fysiske forhold. Det er derfor en forudsætning, at du i alle opgaver respektfuldt kan udfordre vanetænkning i.f.t. anvendelse af arealer.

Erfaring

  • Du har min. 2 års erfaring med rokadeplaner og optimering af arealer i en større organisation og er vant til at se bygninger, rum, brugerbehov, udviklingspotentiale og drift i en helhed
  • Du har kendskab til byggeri fra idéfase til projektaflevering – men er særlig erfaren i planlægning og proces
  • Du har erfaring med projektledelse og med at have en tværgående rolle med kontakt til mange interessenter
  • Du har erfaring med konkrete brugerprocesser
  • Du er analytisk og evner at sætte dig ind i og forstå kliniske problemstillinger
  • Du behersker AutoCAD/Revit, MS Office og Adobe Indesign på brugerniveau
  • Erfaring med hospitalsbyggeri, hospitalsdrift eller bygningsdrift er en fordel, men ikke et krav

Uddannelse

Du har en relevant videregående uddannelse gerne arkitekt, bygningskonstruktør, Facilities Manager eller lignende.  

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Engagerede kolleger med respekt for hospitalets kerneydelser
  • Spændende opgaver, der går på tværs af hospitalet, og hvor der vil være dialog og tæt samarbejde med mange afdelinger, ledelsesniveauer og faggrupper
  • En stor og højt specialiseret virksomhed med et udgiftsbudget på 9 mia. kr. 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen og sker i henhold til gældende overenskomst for specialkonsulenter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte planlægningschef Lisbeth Simper Elmstrøm, tlf. 93566629, mail: lelm0020@regionh.dk 

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 4. og den 7. december 2020. Ansættelsesudvalget består af repræsentanter for Planlægningsenheden. Tiltrædelse pr. 1. februar eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: Ansøgning sendes via linket senest den 29. november 2020.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +