Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/arkitekt-bygningskonstruktoer-eller-lign-til-digitalisering-af-bygninger/
Vi søger en ny kollega med speciale inden for digitalisering af eksisterende bygninger til vores kontor i København. Du bliver en del af vores 3D-laserscanningsteam, hvor du blandt andet vil spille ind med dine faglige kompetencer inden for digitalisering af bygninger, kvalitetssikring af tekniske modeller og optegning. I vores team løser vi spændende og forskelligartede projekter i hele Danmark inden for design, nybyggeri og transformation.
Din rolle vil være at producere 3D-produkter til vores kunder på baggrund af punktskyer opmålt af vores landmålere. Vi forventer, at du med dine faglige kompetencer, nysgerrighed og passion for faget, bidrager til den fortsatte udvikling og vækst i teamet og i de løsninger, vi tilbyder vores kunder og samarbejdspartnere.
Som menneske møder du dagen med en grundlæggende positiv og åben indstilling til dine samarbejdspartnere, kunder, kollegaer og opgaver. Du kan arbejde selvstændigt med egne projekter og er samtidig god til at hente og give sparring til resten af teamet. Du har sans for detaljer, har et skarpt øje for æstetisk og er samtidig kvalitetsbevidst. Du evner at tænke tværfagligt og er nysgerrig på, hvad der rører sig inden for faget.
Du kan analysere kundernes behov og ved, hvad du selv, og ikke mindst, hvad dit team kan, så vi som team kommer med konstruktive løsninger på kundens både små og store problemstillinger. Du er klar på at bygge oven på din faglighed og udvikle dig alene og sammen med dit team, og ser også mening i at dele ud af dét, du kan og ved. Du har gode koordineringskompetencer og evner og trives godt med at håndtere flere projekter sideløbende med forskellige krav og kunder – selvfølgelig med støtte fra dine kollegaer og din nærmeste leder.
Vi er et partnerdrevet landinspektørfirma med nu over 150 kollegaer fordelt på seks kontorer på Sjælland og ét i Jylland. Vi leverer landinspektørydelser til alt fra mindre private kunder, det offentlige, til store entreprenører på nogle af landets største byggeprojekter. Som firma værner vi stærkt om vores tre kerneværdier; faglighed, fleksibilitet og engagement, og værdierne vil du mærke lever i organisationen. Vi er særlig stolte af vores arbejdsmiljø, som vi fem gange har fået certificeret af Great Place to Work. For os er det vigtigt at tilbyde gode rammer for et godt (arbejds)liv.
Det betyder for dig:
I Skel.dk tilbyder vi grundig onboarding, en mentor der følger dig tæt og gode rammer til at udvikle dine kompetencer. Læs mere om Skel.dk og karriere hos os https://skel.dk/karriere
Alle ansøgninger behandles fortroligt. Skriftlig ansøgning bedes fremsendt hurtigst muligt på job@skel.dk, og senest 29. april 2025, idet ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger vedr. stillingen får du ved at kontakte Teamleder i Team 3D-laserscanning: Soran Khani på tlf. 44 14 12 42, skh@skel.dk.