Arkitekt, byplanlægger, landskabsarkitekt, konstruktør eller lign. med flair for at tegne

Brænder du for at tegne, designe og planlægge nye boligområder? Vil du være med i et team som omsætter projektideer til lokalplaner, som kan følges under realiseringen? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Virksomhed:

Skel.dk Landinspektører

Arbejdssted:

København, Helsingør, Slagelse eller Holbæk

Ansøgningsfrist:

06/06/2025

Hos Skel.dk landinspektører søger vi en engageret og løsningsorienteret arkitekt, byplanlægger, landskabsarkitekt, konstruktør eller lignende profil til en nyoprettet stilling i vores ejendomsafdeling. I afdelingen bliver du en vigtig del af Team Ejendomsudvikling, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med vores dygtige og erfarne byplanlæggere om planlægning af nye bolig- og erhvervsområder. Stillingen passer godt til dig, der har relevant erfaring fra tidligere ansættelse og som har lyst til at tage ejerskab for dit fagområde – med ambitionen om på sigt at blive den interne specialist og drivkraft bag vores tegnearbejde i teamet, hvor du sammen med teamet f.eks. arbejder med at designe bebyggelsesplaner for boligområder, lave visualiseringer af nye projekter og udarbejde skitseprojekter og udstykningsplaner.

Du vil arbejde fra ét eller flere af vores velindrettede kontorer i København, Helsingør, Slagelse eller Holbæk, alt efter hvor, der passer dig bedst.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Designe og tegne principskitser, bebyggelsesplaner, volumenstudier, udstykningsplaner o. lign.
  • Udarbejde visualiseringer og skitseprojekter
  • Lave præsentationer og formidle udviklingsprojekter i samarbejde med teamet
  • Bidrager med tegnearbejde til lokalplanprocesser og byggeprojekter
  • Udvikle vores tegnearbejde teknisk og fagligt, f.eks. gennem kurser og nye programmer

DINE KOMPETENCER

  • Du kan, eller er klar på at lære, at bearbejde opmålingsdata og omsætter det til tegninger
  • Du er uddannet arkitekt, byplanlægger, landskabsarkitekt, konstruktør eller lignende relevant uddannelse
  • Du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, du kan sætte i spil og bygge oven på
  • Du har erfaring med at tegne i relevante CAD-programmer
  • Du har en god grundforståelse for arkitektur, byplanlægning, bygge- og anlægsteknik
  • Du har praktisk erfaring med at tegne til byudviklingsprojekter

Det er en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til lovgivning, standarder, regler og retningslinjer indenfor fysisk planlægning og disponering af nye byområder f.eks. regler for design af vejforløb, håndtering af vand, indpasning af bebyggelser i terræn, udformning af regnvandsbassiner og ligne

HVEM ER DU?

Som menneske møder du dagen med en grundlæggende positiv og åben indstilling til dine samarbejdspartnere, kunder, kollegaer og opgaver. Du er samarbejdende og forstår kraften i, at vi i teamet er fagligt og menneskeligt forskellige og spiller hinanden gode.

Du har sans for detaljer og er kvalitetsbevidst, hvilket kommer til udtryk i dit tekniske arbejde. Du er nysgerrig på, hvad der rør sig inden for dit fag og kan på den måde bidrage vigtigt til udvikling af vores team og de ydelser, vi tilbyder vores samarbejdspartnere og kunder.

Du kan analysere kundernes behov og ved, hvad du selv, og ikke mindst, hvad dit team kan, så vi som team kommer med konstruktive løsninger på kundens både små og store problemstillinger.

Du er klar på at bygge oven på din faglighed og udvikle dig alene og sammen med dit team, og ser også mening i at dele ud af dét, du kan og ved.

Du evner og trives godt med at håndtere flere opgaver sideløbende med forskellige krav og kunder – selvfølgelig med støtte fra dine kollegaer og din nærmeste leder.

OM SKEL.DK

Vi er et partnerdrevet landinspektørfirma med over 150 kollegaer fordelt på seks kontorer på Sjælland og ét i Jylland. Som firma værner vi stærkt om vores tre kerneværdier; faglighed, fleksibilitet og engagement, og værdierne vil du mærke, er en stor del af vores kultur. Vi er særlig stolte af vores arbejdsmiljø, som vi fem gange har fået certificeret af Great Place to Work. For os er det vigtigt at tilbyde gode rammer for et godt (arbejds)liv. Det betyder, at du her løser spændende opgaver, der også kan udvikle dig, tilbringer din dag med engagerede, kompetente kollegaer og mødes af menneskelige ledere, der ikke kun er interesseret i, hvad du kan – men hvem du er. Trivsel og vores fællesskab på arbejdspladsen er vigtigt, og alle tager ansvar for den del.

ANSØGNING OG ANSÆTTELSE

Skriftlig ansøgning sendes til job@skel.dk inden d. 6. juni 2025. Alle ansøgninger behandles selvfølgelig fortroligt.

YDERLIGERE OPLYSNING FÅR DU VED HENDVENDELSE TIL

Teamleder i Team Ejendomsudvikling og byplanlægger: Christian Kromann Nielsen, tlf. 9215 9318 – ckn@skel.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +