Arkitekt/byudvikler til Planlægning & Byrum

Vær med til at skabe bydele, byrum og bygninger med lang holdbarhed

Virksomhed:

By & Havn

Arbejdssted:

Nordre Toldbod 7, 1259 København K

Ansøgningsfrist:

08/08/2023 23:59

København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kunne kalde byen for hjem. By & Havn udvikler og understøtter byudviklingen på ansvarlig vis.

Vi skaber rammerne og pladsen til, at endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden. Vi søger nu en dedikeret projektleder til afdelingen Planlægning & Byrum.

By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål som 70 % reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.

Vær med til at skabe bydele, byrum og bygninger med lang holdbarhed

Sammen med kolleger og eksterne rådgivere skal du primært bidrage til og kunne byde ind på:

  • Udvikling af fysiske struktur- og masterplaner for større og mindre opgaver, herunder gennemførelse af konkurrenceforløb og styring af udarbejdelse af tilknyttede miljøvurderinger, LCA beregninger, DGNB certificeringer og business cases.
  • Projektledelse af udvikling af infrastruktur-, landskabs- og byrumsprojekter med tilknyttede vurderinger mv, jf. ovenfor.
  • Godkendelser af byggeprojekter mht. arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed.
  • Samarbejde med Københavns Kommune om planprocesser, anlægs- og byggeprojekter
  • Formidling af afdelingens arbejde

Vi forventer at

  • Du har mindst 15 års erfaring med den overvejende del at ovennævnte opgaver
  • Du har erfaring med kommunal planpraksis og forståelse for politiske processer
  • Du motiveres af samarbejde og dialog – internt og eksternt
  • Du er analytisk og har overblik og strategisk sans.
  • Du er uddannet arkitekt eller har tilsvarende relevant baggrund med udpræget forståelse af arkitektur og gerne også grafisk arbejde.
  • Du trives med en travl hverdag med skarpe deadlines.

Om By & Havn

Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen med fredagsmorgenmad og fællessang.

By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.

Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning med nyistandsatte kontorer, der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt planchef Rita Justesen, på 20756682.

By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgningsfristen er 8. august kl. 23.59.

Første samtale forventes afholdt den 15. og 17. august.

Søg stillingen ved at klikke på knappen: ”Ansøg”.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +