Arkitekt eller bygningskonstruktør til Sydgrønland

Her er en spændende mulighed for, at blive en del af et lille velfungerende kontor i Qaqortoq. Vi søger en ny kollega, der vil være med til at skabe fremtidens byggeri i Grønland. Vi arbejder bredt med byggeri – fra den første skitse til det færdige byggeri og anlæg.

Virksomhed:

Masanti A/S

Arbejdssted:

Sydgrønland

Ansøgningsfrist:

20/02/2026

Masanti A/S søger ny kollega til vores kontor i Qaqortoq. Masanti er et rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma.

Vil du udvikle din faglighed og samtidig være med til at skabe godt byggeri i Grønland?

Dine primære opgaver

Opgaverne er mangeartede hos Masanti og du får hurtigt ansvar; både som projektleder og projektmedarbejder på opgaver i alle størrelser. Du er selv med til at præge hvilke arbejdsopgaver, der lander på dit bord, og har mulighed for at blive udfordret i alle dele af byggeriet.

Bliv en del af Masanti Qaqortoq

Hos Masanti A/S får du kollegaer fra Ilulissat i nord til Qaqortoq i syd. Vi er 34 medarbejdere og vores kompetencer spænder vidt. Du har derfor mulighed for at udvikle dine egne faglige kompetencer i samspil med dygtige kolleger. I afdelingen i Qaqortoq får du to kollegaer, du kommer
til at arbejde tæt sammen med. Det lille fællesskab betyder, at du har stor mulighed for at præge
arbejdspladsen og være med til at udvikle kontorets
fremtid.

Ansvar, faglighed og samarbejde

Vi lægger i Masanti stor vægt på fagligheden og det er derfor vigtigt, at du brænder for byggeriet og har
erfaring med byggeprocesser. Vi samarbejder med mange forskellige aktører og det er derfor væsentligt, at du er udadvendt og tillidsskabende i kontakt med bygherrer, myndigheder og entreprenører.

 Desuden forestiller vi os at du er:

  • Uddannet arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør
  • Rutineret bruger af Revit og/eller AutoCad 2D
  • Ansvarlig og god til at skabe overblik
  • Velformuleret både skriftligt og mundtligt

Vi lægger vægt på, at du er en god kollega, der har nemt ved at indgå i samarbejde internt og eksternt.
Stillingen er fuld tid svarende til 40 timer om ugen og der stilles personalebolig til rådighed.

Vi ser frem til at høre fra dig

Kontakt

Direktør, Morten Gosvig på mgm@masanti.gl eller på
+ 299 946378.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +