Arkitekt / Ingeniør

RBS søger en arkitekt eller ingeniør med flair for projektledelse, dokumentation og erfaring indenfor DGNB.

Virksomhed:

RBS A/S

Arbejdssted:

Aarhus

Ansøgningsfrist:

15/08/2020

Brænder du for at tage del i udviklingen af et nyt kontor- og erhvervsdomicil i Aarhus? Har du erfaring med at arbejde med DGNB-certificeringer og har drivkraft indenfor bæredygtighed? Er du initiativrig, projektorienteret og struktureret anlagt? Så er det måske dig, vi leder efter!

En arkitekt eller ingeniør med flair for projektledelse, dokumentation og erfaring indenfor DGNB.

Hos RBS A/S søger vi en arkitekt/ingeniør, som kan indgå i et stærkt udviklingsteam og bidrage konstruktivt og struktureret, når vores store erhvervsdomiciler opføres. Du skal i rollen arbejde teknisk, projekt- og resultatorienteret, hvor du indgår i byggeledelsen i tæt samarbejde med virksomhedens andre arkitekter, ingeniører og ikke mindst håndværkere og byggeteknikere på byggepladserne. Hermed vil du styrke vores medarbejderstab i hele byggeprocessen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være arbejde med valg af bæredygtige materialer, tage del og ansvar i byggeledelsen under hele byggeprocessen, samt udføre bæredygtighedscertificeringer, herunder dokumentering af et helt projekt til DGNB.

Hvem er vi?

RBS A/S er en privat- og danskejet virksomhed, som siden 1984 har bygget store erhvervsbygninger af høj kvalitet, hvor bygningerne bliver opført i totalentreprise.

At bygge i totalentreprise indebærer komplet byggekoordinering, absolut planmæssig udførelse indenfor given tidsramme, samt fuldkommen økonomisk styring gennem hele processen – fra den første idé til et færdigt byggeri.

Hos RBS A/S bygger vi efter nøgleord som kvalitet, effektivitet og kreativitet – alle tre ord er med til at danne rammen, som sikrer stor tilfredshed hos potentielle kunder, lejere og omgivelser.

Med vores årelange byggeerfaring ønsker vi at sætte vores præg på Aarhus med silhuet i form af vores kendetegnende, tidløse erhvervsdomiciler af den højeste kvalitet.

Lige nu står RBS A/S overfor at opføre et nyt kontorhus, BYPORTEN SYD. Derfor søger vi nu en frisk medarbejder, som kan bidrage positivt og konstruktivt til vores byggeledelse.

Jobbeskrivelse

Vi tilbyder et job på 37 timer/uge, hvor du har mulighed for at opnå et højt niveau af personlig udvikling i et team af kreative og resultatorienterede kollegaer, hvor du vil opleve en bred vifte af opgaver.

Som en del af byggeledelsen får du det overordnede ansvar for at varetage sikring af processen, som vil forekomme, frem til en DGNB-certificering i tæt samarbejde med en DGNB-auditor. Derudover vil der være diverse opfølgende projekter samt ad hoc- og tegneopgaver.

Din profil

  • Du har faglig baggrund indenfor ingeniør- og/eller arkitekturfaget
  • Du har 2-3 års erfaring indenfor byggebranchen
  • Det kan være en fordel, hvis du er uddannet DGNB-auditor og/eller DGNB- konsulent
  • Du kan håndtere mange bolde i luften på én gang
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Vi ønsker os en kollega, som er kvik, initiativrig, fleksibel og ansvarsbevidst, og som med et stort overblik og overskud går praktisk til opgaverne. Vi forventer ikke, at du har erfaring på alle områder.

Praktiske informationer

Der vil være tiltrædelse efter aftale, og du vil komme til at arbejde i Aarhus.

Ansøgning mærkes ”Arkitekt/ingeniør – DGNB” og ønskes os i hænde snarest muligt – senest den 15. august 2020 på rbs@spejlbuen.dk.

Er du interesseret i at vide mere om RBS A/S, kan du læse mere på www.rbs.dk. Derudover kan du også se nogle af de byggerier, som RBS A/S har opført for vores søsterselskab DANSK ERHVERVSPROJEKT A/S på www.danskerhvervsprojekt.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +