Arkitekt MAA

DAN-PROJECT søger arkitekt MAA og partner i vækstområde.

Virksomhed:

DAN-PROJECT

Arbejdssted:

Søllested

Ansøgningsfrist:

24/04/2020

Vil du være med på den vækstrejse, Sydsjælland og Lolland-Falster skal på de kommende år, skal du søge stillingen som arkitekt og partner i DAN-PROJECT ApS. Vi er beliggende på Midtlolland og er et af Lolland-Falsters større arkitektfirmaer, som har den organisatoriske kapacitet, der skal til for at være med på rejsen.

Der vil de kommende år blive investeret milliarder i Sydsjælland og Lolland-Falsters infrastruktur, hvilket potentielt vil medføre nye opgaver for DAN-PROJECT ApS. Derfor har vi brug for en yngre kapacitet, som har den faglige styrke som arkitekt og samtidig har det forretningsgen, der skal til for at se potentialet i områdets udbygning.

DAN-PROJECT ApS beskæftiger sig med rådgivning inden for bygherrerådgivning, totalrådgivning, fagtilsyn, arkitektrådgivning og miljøscreening i forbindelse med udførelse af byggeprojekter. Vi er den naturlige sparringspartner, når private og offentlige virksomheder søger byggerådgivning.

Vi er en moderne og digitaliseret tegnestue, som tilbyder dig spændende, udfordrende arbejdsopgaver – og du får mulighed for at indgå i firmaets ejerkreds på gunstige vilkår. Du skal have lyst og engagement til at videreudvikle og præge arkitekturen i vores lokalområde. Du skal med din kreative baggrund sætte DAN-PROJECT ApS på landkortet.

Som partner skal du lære vores kultur og kunders præferencer at kende, men vi forventer også, at du har lyst og evne til at forretningsudvikle de områder, vi ikke har haft øje for. I den opgave får du et godt med- og modspil fra en dynamisk partner og gode medarbejdere.

Hvis du vil bosætte dig i området, kan vi guide dig gennem udbuddet af meget attraktive boliger, og vil i tæt samspil med Business-LF kunne understøtte med hjælp til ægtefællejob – kontakt B.V. Hansen, Jobselection på +45 2715 2915.

Læs yderligere om stillingen i jobprofil.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +