Junior projektleder/arkitekt

Er du nyuddannet arkitekt med en projektleder i maven? Er du ambitiøs på arkitekturens vegne? Og er du engageret, struktureret og knivskarp til at følge dine projekter til dørs? Så er det måske dig, vi søger. Byd ind senest den 18. oktober 2022 – og gerne før.

Virksomhed:

Akademisk Arkitektforening

Arbejdssted:

Åbenrå 34, København K.

Ansøgningsfrist:

18/10/2022

Kunne du tænke dig at være med til at sikre, arkitekturen får den plads i byggeriet, den fortjener? Vil du gerne hjælpe nye talenter med at få fodfæste? Og er bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet i konkurrencer og udbud lige dig?

Lyder det som dig, håber vi, du vil byde ind på jobbet som junior projektleder i Arkitektforeningen. Byd ind senest den 18. oktober – og gerne før. Vi holder løbende samtaler og er klar til at slå hurtigt til.

Hvem er vi?

I Arkitektforeningen brænder vi for at sikre de allerbedste rammer og vilkår for arkitektfaget. Det gør vi blandt andet ved at formidle den værdi arkitekturen skaber for samfundet. Ved at understøtte højere kvalitet og rimelige vilkår for rådgivere i konkurrencer og udbud. Og det gør vi gennem konkrete og målrettede tiltag, som hjælper spirende talenter med at blive synlige og etablere sig i faget og på markedet.

Vi er dybt fagligt orienterede og har en stærk sparringskultur, hvor vi gør hinanden gode og gør en dyd ud af, at vores arbejde skal gøre en mærkbar forskel for vores fag og for samfundet.

Det søger vi

Vi søger nu en kollega – med faglighed, positiv energi og en systematiseret tilgang til opgaverne. Du er uddannet arkitekt – måske er du nyuddannet eller har et par års erfaring – og har lyst til at tage ansvar og lede projekter i tæt parløb med dine nye kollegaer. Du arbejder selvstændigt, og din tilgang er hjælpsom og inkluderende.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har et godt overblik, at du er organiseret og er god til at inddrage og samarbejde med de rette personer i gennemførelsen af projekterne.
  • Du brænder for at bidrage til at løfte den arkitektoniske kvalitet og interesserer dig for fagets udfordringer og muligheder.
  • Du er nysgerrig, iderig og ser muligheder fremfor begrænsninger.

Dine opgaver bliver primært at:

  • Projektstyre nogle af Arkitektforeningens konkurrenceindsatser i samarbejde med kollegaer og eksterne parter.
  • Understøtte og tilrettelægge konkurrencerelaterede aktiviteter. Det kan være Arkitektforeningens udbuds- og konkurrencenetværk og mindre idekonkurrencer der igangsættes af os.
  • Planlægge og gennemføre faglige arrangementer for netværk for vækstlagstegnestuer, bistå med facilitering af Dreyers Legatforløb og gennemførelse af vores +2-uddannelsen, tiltag, som alle skal styrke up-and-coming arkitekter og tegnestuer.
  • Indgå i det kollegiale samarbejde om den internationale arkitektforening, UIAs, verdenskongres for arkitekter i juli 2023 – herunder hjælpe til med koordinering og gennemførelse af midlertidige pavilloner langs Københavns Havn.

Det med småt

Arbejdssted er Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K.

Ansættelse hurtigst muligt og gerne den. 1. november 2022. Ansættelsen er tidsbegrænset frem til maj 2024. Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte udviklingschef Dorte Sibast på ds@arkitektforeningen.dk eller tlf. 26 71 90 17.

Ansøgning og cv skal sendes til job@arkitektforeningen.dk senest den 18. oktober 2022 – og gerne før, da vi holder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt

Udviklingschef Dorte Sibast
på tlf.: 26 71 90 17

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +