Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/assisterende-udstillingsarkitekt/
Vi har travlt i Kongernes Samling – og især med at udvikle nye, fantastiske udstillinger. Derfor søger vi nu en assisterende udstillingsarkitekt, som kan bistå vores udstillingsafdeling i omsætningen af ideer, visioner og skitser til produktionstegninger og færdig udstilling. Er det dig?
Virksomhed:
Kongernes Samling
Arbejdssted:
Kolding Hus 1, Kolding 6000
Ansøgningsfrist:
03/11/2024
Du vil referere til Chefen for Forskning, Formidling og Udstillinger og i det daglige vil du indgå i tæt kontakt med især vores inhouse-arkitekt samt resten af huset på tværs af fagligheder. Arbejdssted vil være på Kongernes Samlings forskellige lokationer, men vil fortrinsvis foregå på Koldinghus.
Arbejdstiden er 25 timer ugentligt, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt for en projektperiode på 6-8 måneder alt efter startdato. Lønnen fastsættes på baggrund af dine faglige kvalifikationer, uddannelse og relevant erfaring.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes af PET, ligesom Kongernes Samling skal have mulighed for at rekvirere en straffeattest til privat brug inden ansættelse.
Kongernes Samling arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Skriftlig ansøgning, et cv med oplysning om uddannelse, kvalifikationer og hidtidig beskæftigelse samt andre relevante bilag (for eksempel portfolio) sendes via knappen “Ansøg” – og vi holder samtaler løbende til den rigtige kandidat er fundet. Vi modtager KUN ansøgninger via nedenstående link.
Kongernes Samling er organisationen bag museerne på Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. De tre museer rummer centrale genstande og kunstværker, der fortæller om den danske kongelige historie og giver et enestående indblik i historierne om såvel Danmarks konger og dronninger – menneskene bag det danske monarki – som om Danmark selv.
Læs mere om Kongernes Samling på: www.kongernessamling.dk/
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arkitekt Margit Soome på telefon 30 90 48 65 eller ms@kosa.dk.