Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/baeredygtighedsspecialist-2/
ERIK arkitekter søger bæredygtighedsspecialist.
Virksomhed:
ERIK arkitekter
Arbejdssted:
Aalborg, Aarhus, København, Odense eller Viborg
Ansøgningsfrist:
08/09/2020
Vi leder efter dig, der brænder for at arbejde med bæredygtighed i vores projekter. Vi har vedtaget en ambitiøs målsætning om at tænke bæredygtighed ind på alle vores projekter og søger nu efter én, der har lyst til at realisere det, sammen med mange andre dygtige kollegaer.
I ERIK tager vi bæredygtighed seriøst og vi opsætter – sammen med vores bygherrer – bæredygtighedsmål for alle vores projekter. Som bæredygtighedsspecialist i ERIK vil du være med til at opsætte bæredygtighedsmålene og sikre, at de også bliver nået. Som bæredygtighedsspecialist og en del af bæredygtighedsteamet i ERIK, får du mulighed for at arbejde selvstændigt, ligesom du kommer til at arbejde med projekter af vidt forskellig karakter. Vi arbejder p.t. med certificering af en lang række projekter, bl.a. en række almene renoveringssager i Odense, hvor vi også medvirker til DGNB certificering af en hel bydel.
Du vil være med til at udbrede viden indenfor feltet og indgå i dialog med alle parter i projektets forskellige faser. Du vil være den der sikrer, at målsætningerne for bæredygtighed indfries samt at tidsplaner overholdes.
Personlige kvalifikationer og egenskaber
Som bæredygtighedsspecialist i ERIK lægger vi meget vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at deltage i og bidrage til og i vores faglige udvikling og dialog. Du får meget ansvar og ikke bange for at tage det. Du får kontakt til samarbejdspartnere og redskaberne til at udvide dit netværk i samarbejde med ledelsen. Vi løser opgaverne strategisk og i tæt samarbejde med ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenører, derfor er det også vigtigt med en pragmatisk tilgang og økonomisk realisme.
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt og/eller konstruktør, med minimum 5 års relevant erfaring
Du får mulighed for at komme med på et hold, som er under opbygning, og være en del af en uhøjtidelig og dynamisk organisation. Det gælder både internt og eksternt, hvor vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har en uformel omgangstone og lever efter mottoet ”det bedste argument vinder”, så der er rig mulighed for at være med til at sætte retningen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Petersen på mail jop@erik.dk eller Jesper Laursen, jl@erik.dk
ERIK arkitekter er i dag en af de største og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med rødder tilbage til 1930 og vi har gennem årene opbygget en solid erfaring med arkitekt- og bygherrerådgivning inden for alle varianter af byggeri, renovering, transformation og kulturarv. Vi arbejder med arkitektur til hverdagen, hvor funktion og adfærd, blandes med fagets klassiske dyder og altid i øjenhøjde med brugerne.