Bæredygtighedsspecialist

MT Højgaard søger en dygtig og erfaren bæredygtighedsspecialist.

Virksomhed:

MT Højgaard

Arbejdssted:

Søborg

Ansøgningsfrist:

16/04/2020

Vær med til at skabe bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer.

I MT Højgaard leder vi efter dig, som er en dygtig og erfaren bæredygtighedsspecialist, og som kan bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsbranchen. I MT Højgaard handler bæredygtighed ikke kun om valg af materialer. I starten af 2020 har vi fået en ny koncernstrategi ved navn Bæredygtig>22. Her spiller bæredygtighed en afgørende rolle. Det kommer du til at mærke.

Som vores bæredygtighedsspecialist får du blandt andet mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan vi arbejder med projektering, for det er vigtigt for os, at du er visionær og tør udfordre vores løsninger. I vores projektering er individet sat i centrum, for vi bygger for mennesker.

Du kan glæde dig til at blive del af en afdeling og virksomhed med en ambitiøs tilgang til bæredygtighed. Vi har fokus på innovation og teknologiske muligheder, og tværfagligheden er vores rygrad. Sammen har vi kompetencerne, erfaringerne og kapaciteten. Derfor kan vi levere teknisk rådgivning af høj kvalitet.

Det skal du kunne bidrage til. Derfor kan du se frem til, at vi investerer tid og energi i din udvikling, så du bliver klædt på til at kunne varetage egne projekter.

Opgaver og ansvarsområder

Som bæredygtighedsspecialist får du mange forskellige arbejdsopgaver inden for bæredygtighed, energi og indeklima.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at rådgive i bæredygtige løsninger fra opstarten af et tilbud til gennemførslen af det færdige byggeri. Det betyder, at du kommer til at:

  • screene tilbudsprojekter
  • udarbejde bæredygtighedsstrategier
  • integrere bygningsdesign i samarbejde med bl.a. arkitekter, øvrige rådgivningsfag og de udførende
  • udarbejde projekt- og tilbudsbeskrivelser
  • udvikle tiltag, der kan forbedre byggeriers performance på økonomiske, sociale og miljømæssige parametre
  • sparre med byggepladsen
  • udføre energirammeberegninger samt indeklima- og dagslyssimuleringer – gerne med IES
  • rådgive om certificering af byggerier og være del af selve certificeringen – hos os bliver vi alle auditorer

Om dig

Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund inden for byggeri og bygningsdesign. Derudover har du +3 års erfaring inden for energioptimering, indeklima og bæredygtighedsanalyser.

Det er vigtigt for os at være i en førerposition inden for bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen. Derfor forventer vi, at du:

  • sætter en ære i at skabe gode og holdbare resultater i tæt samarbejde med kollegaer, kunder og øvrige parter
  • er blandt de dygtigste inden for dit fagområde og løbende holder dig opdateret med ny viden
  • har gode formidlingsevner og kan bevare overblikket, når du har mange bolde i luften
  • har erfaring med 3D-modellering (Revit og SketchUp) samt simuleringer (IES VE, Heat 2, LCA og lignende)
  • har humor, er initiativrig og vedholdende

Derudover er det en fordel men intet krav, hvis du er uddannet auditor i DGNB, BREEAM og/eller LEED.

Vi tilbyder

I MT Højgaard arbejder vi alle selvstændigt og ansvarsfuldt og sætter stor pris på, at vores medarbejdere har en god work-life balance. Miljøet er dynamisk, og du får godemuligheder for personlig udvikling, hvis du selv søger dem. Vores medarbejdere får løn og ansættelsesvilkår, som matcher deres kvalifikationer, og vores største succes er, når vi får det bedste frem i vores kollegaer. Samarbejdet er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør, for vi ved, at det skaber de bedste resultater.

Ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt teknisk direktør Ninette Mahler Alto på nalt@mth.dk. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning online hurtigst muligt.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Mød os på mth.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +