Byggerådgiver til udførelse af vedligeholdelsesplaner i visionær rådgivervirksomhed

SCHØDT A/S er en moderne byggerådgivervirksomhed i vækst etableret i 1999 og har 15 ansatte. Vi har til huse på Østerbro og beskæftiger os med vedligehold og renovering af bygninger i København. Herudover har vi udviklet den digitale platform ”MinEjendom”, hvori vi udarbejder vedligeholdelsesplaner samt styrer vores kunders vedligehold. Virksomheden er dynamisk og visionær og udvikler sig både byggefagligt og digitalt i forhold til at løse vores kunders fremtidige behov.

Virksomhed:

Schødt A/S

Arbejdssted:

Lersø Parkalle 40, st., 2100 København Ø

Ansøgningsfrist:

01/10/2022

Jobbet

Vi søger en byggerådgiver, der selvstændigt kan forestå gennemgang af ejendomme og udarbejdelse af vores vedligeholdelsesplaner. Samtidig er du med til at udvikle dette forretningsområde fremadrettet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være gennemgang af forskelligartede ejendomme i København, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner samt opfølgning på planerne og guide kunderne efter leverancen. Herudover kan forekomme styring af mindre byggesager. Du arbejder på egen hånd, men har kollegaer, som bistår og sparrer omkring faglighed, kundehåndtering og teknisk udvikling.

Din profil

Du har en teoretisk uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og kan se dig selv i jobbet, som primært består i udførelse af vedligeholdelsesplaner. Du er samtidig erfaren bruger af MS Office-pakken. Der vil ske oplæring i anvendelse af MinEjendom.

Du har et indgående kendskab til vurdering af dine opgaver, inden de opstartes, og ved, hvordan de skal gennemføres fra start til slut. Du er fleksibel af natur og trives i en hverdag med mange opgaver i gang på samme tid.

Vi vægter kundeservice meget højt, og du sætter derfor en ære i at opbygge tillidsrelationer til vores kunder og samarbejdspartnere. Vores formål er at hjælpe kunderne, hvilket du helt naturligt udstråler i din adfærd.

Du kan genkende følgende egenskaber hos dig selv:

  • Tillidsfuld og forstår kundernes behov
  • Har faglig troværdighed
  • Har overblik, er struktureret og tager ansvar
  • Ordholden, stabil og vedholdende til opgaven er løst
  • Positivt menneskesyn og et godt humør
  • Stor samarbejdsvilje og evner at formulere dig på dansk både i skrift og tale

Vi tilbyder

Meget fleksible personaleforhold, der er tilpasset dine individuelle behov
Du bliver en del af et dygtigt og erfaringsrigt team
Selvstændigt ansvar i løsning af opgaverne
Et moderne, uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Løn, der afspejler dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse, SÅ er et job hos SCHØDT måske noget for dig.

Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning på dansk, som bedes e-mailet til info@schodt.dk mærket ”Byggerådgiver til udførelse af vedligeholdelsesplaner” i emnefeltet.

Eventuelle spørgsmål rettes til indehaver Søren Schødt på telefon 2424 1750. Se mere om os på www.schodt.dk

Kontakt

Indehaver Søren Schødt
på tlf.: 24 24 17 50

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +