Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/byggesagsbehandler-2/
Greve Kommune søger byggesagsbehandler til stilling med fokus på behandling af de større erhvervssager.
Greve Kommune ønsker at gøre sig gældende med en god og hurtig service i byggesagsbehandlingen for borgere og virksomheder. Dette skal gå hånd i hånd med en god faglig håndtering af byggesager.
Dit arbejdsområde vil have fokus på behandling af de større erhvervssager. Alle i teamet håndterer de forskellige typer af boligbyggerier, lovliggørelsessager, forespørgsler, klager m.v., hvilket også vil indgå blandt dine fremtidige opgaver.
Du vil komme til at arbejde i et byggesagsteam med fagligt erfarne medarbejdere indenfor byggesagsområdet. Vi er et velfungerende team med mulighed for sparring til sine opgaver og mulighed for at præge udviklingen. Vi arbejder hele tiden på at finpudse vores arbejdsgange og herunder udvikle forhåndsdialogen med ansøgerne. Samtidigt arbejder vi på at kunne se ansøgernes behov, have en klar kommunikation og en høj troværdighed.
Vi forventer, at du:
Stillingen er placeret i byggesagsteamet, der er en del af enheden for Byg & Miljø. I byggesagsteamet er vi i øjeblikket 6 byggesagsbehandlere og 2 administrative medarbejdere til BBR, DAR, matrikelsager samt oprettelse og afslutning af mindre sager. Enheden for Byg og Miljø er en del af Center for Teknik og Miljø, der består af i alt 4 faglige enheder, som dækker alle kommunens opgaver på det tekniske område.
Ansættelse vil være hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny Løn. For den rette kandidat er der mulighed for et modsvarende tillæg. Arbejdstiden er 37 timer/uge med flex ordning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Byg & Miljøchef Peter H. Schaarup, phs@greve.dk på tlf: 43 97 94 31 eller byggesagsbehandler Samuel Blankson på tlf: 43 97 94 43
Vi afholder samtaler tirsdag den 19. maj 2020.