Byggesagsbehandler

Helsingør Kommune søger en dygtig byggesagsbehandler til behandling af både privat- og erhvervsbyggeri.

Virksomhed:

Helsingør Kommune.

Arbejdssted:

Helsingør

Ansøgningsfrist:

31/05/2021

Vil du være med til at hjælpe borgerne og virksomhederne med deres byggeplaner og samtidig passe på Helsingør Kommunes bymiljøer og naturværdier? Så har vi jobbet til dig.

Vi har travlt, byggeriet er i vækst, og derfor søger vi en dygtig byggesagsbehandler til behandling af både privat byggeri og erhvervsbyggeri.

Hvad bliver dine opgaver?

Dine arbejdsopgaver bliver at træffe afgørelser og vejlede borgere og virksomheder om mulighederne og rammerne for deres byggeprojekter. Du skal være god til at sætte dig ind i ansøgernes ønsker og samtidig have et solidt kendskab til byggelovgivningen og planloven samt relaterede lovgivninger, ligesom du skal kende offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Vores kerneopgave er myndighedsbehandling inden for byggesagsområdet og lokalplanadministration fra forhåndsdialog, høringer, udstykninger, til afgørelser, stikprøvekontrol og ibrugtagningstilladelser.

Vi forventer, at du

Har evne og lyst til daglig kommunikation med borgere og virksomheder
er brugerorienteret i den mundtlige dialog og skriftlige formidling
er fremsynet, initiativrig og har mod til at træffe beslutninger
har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning i teamet
har en relevant uddannelse som arkitekt, ingeniør eller tilsvarende
har erfaring med sagsområdet

Hvem er vi?

Vi er en arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone og engagerede kolleger, samt et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for udvikling både fagligt og personligt.

Vi behandler sagerne selvstændigt og i tæt sparring med teamet. I Byggesag er vi 20 forskellige faglige medarbejdere fordelt på teams. Vi er 12 byggesagsbehandlere, der indgår i Team Byg og Team Erhvervsbyg. Hvilket team, du bliver tilknyttet, afhænger af dine forudsætninger og interesser inden for byggesagsområdet.

Center for By, Land og Vand prioriterer det nære, såvel som det tværfaglige samarbejde højt. Vi arbejder i tæt kontakt med andre afdelinger og centre i kommunen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og vi har flextid. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem din organisation og Kommunernes Landsforening, og med indplacering på Ny Løn. Der vil være mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg.

Arbejdsstedet er indtil videre Center for By, Land og Vand, Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør.

Yderligere oplysninger

Du kan få mere at vide om stillingen hos leder af Byggesag, Søren Aarup på 4928 25 80, eller Thomas Ebdrup Beck på 49 28 25 91. Læs mere om Helsingør Kommune på www.helsingor.dk.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 31. maj 2021.
Du søger stillingen via Helsingør kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +