Byggesagsbehandler til Center Plan, Byg og Vej

Rebild Kommune har succes på bolig- og erhvervsområdet, så vi har endnu en stilling som byggesagsbehandler, der skal besættes. Har du lyst til at være en del af succesen, så er det nu, du skal søge den ledige stilling i team Byg.

Virksomhed:

Rebild Kommune

Arbejdssted:

Jernbanegade 9, 9610 Nørager

Ansøgningsfrist:

01/11/2021 08:00

Vi ønsker medarbejdere med engagement og faglighed

Vi søger dig, som både trives med at producere, er imødekommende over for borgere, og som kan fordybe sig i lovgivning og retspraksis, når svaret ikke ligger lige for.

Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, byggetekniker, landinspektør, arkitekt eller en anden uddannelse indenfor byggeri. Om du har en masse erhvervserfaring bag dig eller ej er ikke afgørende – når bare du er topmotiveret for at lære nyt.

Godt humør og glimt i øjet

Selvom vi er meget fagligt engagerede, er omgangstonen på kontoret præget af humor, og det håber vi, at du vil være en del af. De gode sociale relationer letter det faglige samarbejde.

Team Byg er en del af Center Plan, Byg og Vej

Der er tale om en fast stilling, hvor du bliver en del af et fagligt og socialt godt center med en centerchef og 34 medarbejdere i Center Plan, Byg og Vej. Heraf er vi 14 medarbejdere i Team Byg, som arbejder med byggesagsbehandling af både bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri, landzonesager, nedrivninger, nedrivningssager efter puljen for byfornyelse og landsbyfornyelse, administration af lokalplaner, politiske sagsfremstillinger, BBR og ejendomsskat samt en række administrative opgaver.

Vores faglige forventninger til dig er, at du

  • har kendskab til og/eller lyst til at arbejde med byggesagsbehandling
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • har flair for juridiske problemstillinger i byggesagsbehandlingen, hvor du skal administrere gældende byggelovgivning, planlov og til dels anden lovgivning
  • hurtigt tilegner dig evnen til at arbejde i digitale systemer – vi benytter bl.a. SBSYS, Byg & Miljø og KortInfo.

Vi forventer, at du som person

  • er nysgerrig og serviceorienteret
  • er fagligt dygtig og arbejder struktureret
  • er effektiv og tager ansvar
  • kan indgå som et aktiv i de tværgående samarbejder i kommunen og kan se sagen i det større perspektiv
  • tager selvstændige initiativer og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • er robust og udadvendt.

Alt det praktiske

Du får base i vores administrationsbygning i Nørager i samme hus som Center Natur og Miljø.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Vi har mulighed for hjemmearbejde efter aftale, flextid og om torsdagen er vi på kontoret indtil kl. 17.00.

Yderligere oplysninger

Hvis der er andet, du har brug for at vide, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte en af følgende:

  • Funktionsleder Jan Boll Jespersen telefon 99 88 82 38 eller mail jbje@rebild.dk.
  • Byggesagsbehandler Kenn Mønsted Lykholt på telefon 99 88 99 65 eller kmly@rebild.dk.
  • Byggesagsbehandler Tomas Alfonsson på telefon 99 88 76 83 eller mail toal@rebild.dk.

Du kan også slå et smut forbi kommunens hjemmeside.

Frist

Send din ansøgning og dit CV ved at følge linket og trykke på ”Søg stillingen” nederst på siden senest 1. november 2021 kl. 08.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 4. november 2021.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +