Byggetekisk konstruktør/byggeleder

Arkitektfirmaet Arne Birk arbejder med en bred vifte af spændende opgaver inden for nybyggeri, ombygning, renovering og byggestyring.

Virksomhed:

Arne Birk

Arbejdssted:

Svendborg

Ansøgningsfrist:

21/04/2023

Arkitektfirmaets ”DNA” er kendetegnet ved ordentlighed og god byggeteknisk viden, hvor der ikke gås på kompromis. På tegnestuen i Svendborg har vi primært arkitekter og bygningskonstruktører ansat og de ser frem til at få nye kollegaer.

Du tilbydes et ambitiøst og dynamisk arbejdsmiljø:

  • Med reference til tegnestuens ledelse får du et spændende job med masser af muligheder for at udvikle dig selv og tegnestuen.
  • Jobbet byder på den frihed under ansvar som du selv ønsker, og du bliver en del af et engageret team af 12 dygtige kolleger, hvor tonen er meget uformel, humøret er højt og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen.

Ansvarsområder:

  • Dine primære opgave bliver projektledelse og tilsynsopgaver og spænder lige fra mindre om- og tilbygninger til større renoverings- og nybygningsopgaver.
  • Kunderne er en bred vifte af private, boligselskaber, offentlige institutioner m.m.
  • Du vil efter et stykke tid, komme til at få den direkte kontakt til bygherrer og myndigheder.
  • Du vil indgå som en del af projekteringsteamet bestående af arkitekter, ingeniører, konstruktører, og får ansvaret for at løse dine egne opgaver.

Lidt om dig:

  • Du har en uddannelse som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, og har erfaring med projektering- og projektledelse samt tilsyn på byggepladser.
  • Du har en god byggeteknisk viden og erfaring inden for projektering.
  • Du behøver ikke at kunne tegne i Auto Cad og Autodesk Revit; men at have kendskab til, hvorledes der tegnes i disse programmer, vil være en fordel.
  • Du kan bruge Office-pakken.
  • Du er flydende til dansk i skrift og tale.

Personlige karaktertræk:

  • Du fungerer godt med flere bolde i luften.
  • Du er selvstændig og proaktiv, da du selv styrer din dag.
  • Din indstilling er positiv, og dit humør må gerne være smittende.
  • Du er fleksibel, en teamplayer og du tør tage ansvar.
  • Du er ambitiøs og overholder deadlines.
  • Din arbejdsstil er struktureret, og du er i stand til at bevare overblikket.
  • Du har personlig gennemslagskraft og kan skabe et respektfuldt samarbejde igennem den gode dialog.

Om Arkitektfirmaet Arne Birk:

Arkitektfirmaet Arne Birk blev grundlagt i 1975, og har været ejer og ledet af Søren Thomsen siden 2002. Arkitektfirmaet ledes ud over Søren Thomsen af en professionelle bestyrelse bestående af 4 bestyrelsesmedlemmer samt Søren Thomsen.

Udover opgaver inden for nybyggeri, ombygning, renovering og byggestyring, leveres der tillige konsulentopgaver inden for områder som tilstandsrapporter, energimærker, syns- og skønsforretningen, drift og vedligehold.

Af byggeopgaver, virksomheden har gennemført, kan nævnes skoler og børneinstitutioner, ældrecentre og ældreboliger, almennyttige- og ungdomsboliger, enfamiliehuse, sommerhuse, kontor- og erhvervsbygninger.

Af opgaver som skal i gang kan i 2023 nævnes 6-10 skolerenoveringer, nyt seniorhus, renovering af fredet præstegård, 2-3 nye parcelhuse, ny børnehave, og meget meget andet !!!

Arkitektfirmaet Arne Birk ønsker at inddrage medarbejderne i beslutningsprocessen, og derfor er vi i gang med et projekt på tegnestuen med fokus på medarbejderinvolvering, hvor vi i fællesskab udarbejder mission, vision, mål og værdier samt kortlægning af udvalgte processer. Et superspændende forløb, som du kan blive en del af.

Selv om vi har travlt i Arkitektfirmaet Arne Birk, værner vi om familien og respekterer den enkeltes privatliv.

Vi arbejder 37 timer om ugen, hvor arbejdsdagen tilpasses den enkelte medarbejder og overarbejde hører til sjældenhederne.
Vi er en arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab, og vi hygger os i hinandens selskab til den årlige sommer- og julefrokost, på vores inspirationsture i ind- og udland og andre faglige- og sociale arrangementer.

Lyder stillingen som noget for dig?

Så send en ansøgning, samt CV til jog@jobteam.dk . Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgs- og rekrutteringskonsulent Jens Otto Grabau på tlf.: 42493545.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kontakt

Jens Otto Grabau
på tlf.: 42493545

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +