Bygherrerådgiver & Projektleder

Ser du dig selv i rollen som kompetent rådgiver med fokus på at være tæt på kunden? Lægger du et stort engagement i at optimere og gennemføre byggeprojekter? Og har du lyst til at være en del af et spændende og positivt arbejdsmiljø, hvor du selv tilrettelægger din hverdag? Så har vi måske jobbet til dig i vores bygherrerådgivningsafdeling i Ballerup.

Virksomhed:

Leif Hansen Bygherrerådgivning

Arbejdssted:

Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

Ansøgningsfrist:

15/06/2022

I Leif Hansen Bygherrerådgivning er vi på en rejse ind på nye markeder og leverancer til ejendomsmarkedet. Med adskillige spændende vundne projekter, både nybyggerier og renovering, sætter vi en stor ære i at være med der, hvor nye græsgange betrædes inden for ejendomsudvikling.

Din rolle

Vi forventer at du er uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og har lyst til at arbejde med klassiske byggeprojekter inden for såvel boliger som institutioner og erhverv.

I tæt samarbejde med dine kolleger får du ansvaret for at planlægge, gennemføre og styre projekter inden for de tekniske, økonomiske og tidsmæssige rammer.

Du bliver en del af vores projekt- og bygherrerådgivningsafdeling, hvor du ikke kun får mulighed for at sparre med egne kolleger, men samtidig bliver en del af et større hold i Sedgwick Leif Hansen med 150 kolleger inden bl.a. byggeri, teknik og miljø.

Som PROJEKTLEDER bliver dine arbejdsområder i hovedtræk:

  • Projektledelse af spændende og forskelligartede byggeprojekter, som primært omfatter renoverings- og transformeringsopgaver.
  • Gennemførelse af byggestyring og tilsynsopgaver i udførelsesperioden.
  • Udførelse af mangelgennemgange og afleveringsforretninger.

Som BYGHERRERÅDGIVER vil din hverdag ofte indeholde:

  • Klassiske bygherrerådgivningsopgaver.
  • Rådgivning af regionale og kommunale institutioner samt nogle af ejendomsmarkedets største investeringskunder.
  • Tilsyn og opfølgning.
  • Udbud af anlægs- og renoveringssager.
  • Udvikling samt optimering af kundernes ejendomme.

Du skal sætte kunden i centrum

Hos Leif Hansen Bygherrerådgivning er vi kendetegnet ved at være værdiskabende. Det er derfor en forudsætning for succes i jobbet, at du forstår kundens behov og sætter organisationens forskellige kompetencer i spil i forhold til opgaven.

Som person er du visionær og kreativ – og trives i den koordinerende rolle. Du er udadvendt og kan kommunikere med alle lag i en organisation. Din tilgang til opgaven er struktureret og helhedsorienteret. Du inddrager andres synspunkter uden at miste evnen til at eksekvere, når det er nødvendigt, og du motiveres af at se projekter komme i mål.

Vores ønsker til din faglighed:

  • En relevant arkitekt-, ingeniør- eller bygningskonstruktøruddannelse og sidder i en tilsvarende rolle i dag.
  • Formår at sælge dig selv og dine kollegers ydelser til relevante kunder, og du tænker i at levere mersalg i egne opgaver.
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst og tager ejerskab på opgaverne.
  • Flydende i dansk, både i skrift og tale.
  • Erfaring med projektering og projektledelse fra en kommune eller et boligselskab er en klar fordel.

Hvorfor skal du vælge Leif Hansen Bygherrerådgivning?

Du tilbydes et spændende og selvstændigt job, i en afdeling med en stærk social kultur, dygtige og videnstunge kollegaer, der vægter fællesskab og sparring.

Hos Leif Hansen Bygherrerådgivning kommer du dagligt til at arbejde tæt sammen med beslutningstagere og får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af et dynamisk hus med et højt fagligt og socialt inspirerende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV allerede i dag og senest den 15. juni 2022 til hr@slhdk.dk (skriv Bygherrerådgiver/Projektleder i emnefeltet). Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtale løbende. Kontakt markeds- og udviklingschef Ann-Sofie Birkholm Leif Hansen på telefon 6161 1232 eller mail: ablh@leifhansenbyg.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om Sedgwick Leif Hansen

Leif Hansen Bygherrerådgivning er et rådgivende ingeniørfirma og en del af Sedgwick Leif Hansen, som blev grundlagt som Leif Hansen Rådgivende Ingeniører i 1959. Med 150 medarbejdere er Sedgwick Leif Hansen A/S forsikringsbranchens største full-service leverandør af ydelser indenfor taksering, risikovurdering og skadebehandling.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +