Bygningskonstruktør / Arkitekt

Milton Huse søger arkitekt/bygningskonstruktør til tæt/lavt boligbyggeri

Virksomhed:

Milton Huse

Arbejdssted:

Fredericia

Ansøgningsfrist:

01/03/2021

Selvstændig rolle og del af 3-mands tegnestue-team i nyetableret afdeling i Fredericia. Del af spændende vækstvirksomhed og del af dynamisk kultur. Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder for den rigtige kandidat

Ny B2B afdeling i Fredericia
Din hovedopgave er at tegne/konstruere byggesager i tæt/lavt segmentet, der er i markant vækst. Du vil i den forbindelse blive involveret i alle de opgavetyper, du kender, hvis du sidder i en lign. rolle i dag, herunder tegning/projektering af tæt/lavt boligbyggeri, fra skitser til færdigt byggeri og tilhørende sagsstyring. Der tegnes i Revit/AutoCad.

For at imødekomme den markante efterspørgsel, etablerer Milton Huse en ny afdeling i Fredericia, der udelukkende fokuserer på tæt/lavt boligbyggeri. Du bliver en nøgleperson i den afdeling og samtidig del af en meget velfungerende ”national” tegnestue, der arbejder ud fra hovedkontoret i Horsens.

Der arbejdes yderst professionelt og struktureret, men lægges vægt på et godt arbejdsklima og stærkt samarbejde, både internt og eksternt. Strukturen er flad, og der er særdeles gode muligheder for både at arbejde selvstændigt og påvirke udviklingen fremadrettet.

Relevant baggrund fra tegnestue
Du har erfaring fra en lign. stilling + en teoretisk uddannelse som bygningskonstruktør eller arkitekt, måske suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Du har sandsynligvis et godt kendskab til Revit/AutoCad.

Du er en dygtig konstruktør, resultatorienteret og leverer kvalitet til tiden. Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret, og du er en samarbejdende teamplayer, der bidrager positivt til fællesskabet og opgaveløsningen.

Du tilbydes en meget spændende stilling i en dynamisk og velkonsolideret vækstvirksomhed, hvor du får en sikker havn i branchen og mulighed for at gøre en forskel.


 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research and Management Consultant Rasmus Jensen på 2636 3564.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +