Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/bygningskonstruktoerer-og-arkitekter/
Bygningskonstruktører og arkitekter med 5-8 års erfaring til tegnestuerne i København og Horsens.
Er du en ambitiøs og engageret bygningskonstruktør eller arkitekt, og har du lyst til at blive del af en tegnestue i vækst? Så er du måske vores nye kollega.
Med mange nye og spændende opgaver i pipelinen, søger SKALAs tegnestuer i København og Horsens en konstruktør eller arkitekt med cirka 5-8 års erfaring. Du kommer til at indgå i et team af såvel arkitekter som konstruktører i et ambitiøst og engageret tegnestuemiljø med masser af dygtige og erfarne kolleger at sparre med.
Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere og lægger derfor stor vægt på dine kommunikative evner, din evne til at sætte dig ind i opgaven samt din vilje til at tage ansvar gennem hele projektforløbet.
Fra vores tegnestuer i Horsens, København og Oslo rådgiver vi i alle faser af et byggeri. Vi er en uformel tegnestue med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale. Vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet. Vi er cirka 55 medarbejdere fordelt på de tre tegnestuer, og er en god blanding af arkitekter, konstruktører og administrative medarbejdere. Vi prioriterer faglige og sociale arrangementer højt, så vi hele tiden udvikler os og synes, det er sjovt at gå på arbejde.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt på mail til: job@skala-ark.dk.
Skriv gerne ”Bygningskonstruktør” eller ”Arkitekt” i emnefeltet. Tiltrædelse er snarest muligt.
Du er velkommen til at kontakte partner og tegnestueleder Rene Nedersee på rna@skala-ark.dk, 23 86 28 22, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Læs mere om SKALA og tegnestuen her. Du kan også besøge os på Instagram og LinkedIn og få et indblik i hverdagen og de projekter, vi arbejder på. Vi glæder os til at høre fra dig!