Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/bygningsstyrelsen-soeger-projektleder-til-vedligehold-ombygning-og-renovering-af-styrelsens-ejendomsportefoelje-til-center-for-byggeri-i-skanderborg/
Er du en skarp projektleder med kendskab til alle roller i byggeriets faser, og er du god til at samarbejde med mange forskellige interessenter? Så har vi et spændende job til dig.
Virksomhed:
Bygningsstyrelsen
Arbejdssted:
Thomas Helsteds Vej 11, Skanderborg
Ansøgningsfrist:
02/04/2023
Som projektleder i Bygningsstyrelsen er det din opgave at være bygherre på statens byggerier. Du kommer primært til at arbejde med planlagt vedligehold af styrelsens ejendomsportefølje. Derudover kommer du også til at udføre ombygninger for kunder, lave kvalitetssikring af byggeprojekteringsmateriale, risikohåndtering samt udbud og styring af projekter for at sikre en stærk bygherrefunktion.
Du får i stillingen hos os mulighed for at arbejde med en projektportefølje som spænder bredt lige fra små og mellemstore vedligeholdelsesprojekter til helt store projekter i milliardklassen. Alle styrelsens projekter i Jylland og på Fyn styres primært fra vores kontor i Skanderborg.
Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed på universitets- og kontorområdet. Vi er inddelt i tre kerneforretninger: Byggeri, Udlejning og Facility Management. I stillingen bliver du en del af Center for Byggeri, som består af i alt 100 medarbejdere, hvoraf 10 projektledere arbejder på kontoret i Skanderborg. Teamet er i høj grad præget af godt kollegaskab, en god faglig sparringskultur og stort engagement til opgaven.
I Center for Byggeri har vi fokus på at tilbyde vores kunder omkostningseffektive løsninger, der gennemføres til aftalt tid, kvalitet og økonomi, og vi fokuserer på at vedligeholde vores portefølje på den mest hensigtsmæssige måde med henblik på en langsigtet strategi. Derfor er en vigtig opgave for dig som projektleder at lede, forventningsafstemme, samarbejde og derigennem skabe værdi for vores kunder og Bygningsstyrelsen. Det betyder i praksis, at du i rollen som ansvarlig projektleder kommer til at kontraherer, lede og styre, processer, rådgivere og entreprenører, og at du skal involvere både interne og eksterne interessenter i alle projektets faser – godt støttet af centerets og styrelsens øvrige enheder.
Derudover vil du få til opgave at:
Hvilke konkrete projekter du bliver ansvarlig for vil være afhængig af dine kompetencer og erfaringer, samt basere sig på bygningssyn og 10-års vedligeholdelsesplaner.
Vi forestiller os, at du har en relevant byggefaglig uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller maskinmester. Om du er en meget erfaren projektleder eller i starten af din karriere er ikke så væsentligt, men det er afgørende, at du har kendskab til eller erfaring med alle roller i byggeriets faser. En projektlederuddannelse er en fordel men ikke et krav.
I rollen som projektleder er det vigtigt, at du løbende kan orientere og afstemme forventninger med kunder, rådgivere og entreprenører. Du kommer til at have en bred samarbejdsflade både internt og eksternt, og vi lægger derfor vægt på, at du er en stærk kommunikator, og at du formår at bringe egne og andres ressourcer, erfaring og kompetencer i spil i processerne.
Vi forventer desuden, at du:
Derudover er det vigtigt, at du har en naturlig autoritet og gennemslagskraft i forhold til at finde konstruktive løsninger i svære situationer. Du er åben, ærlig og proaktiv, så eventuelle udfordringer i projektet bringes frem på et tidligt stadie, så det er muligt at løse dem tidligt i processen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Thomas Helsteds Vej 11, Skanderborg.
I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Kristoffer Kulmbach på tlf.: 41701081 eller via mail på krkul@bygst.dk.
Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 2. april 2023. Du søger stillingen på www.bygst.dk/job/ og modtager en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning. Vi holder løbende samtaler og forventer tiltrædelse d. 1. juni 2023.
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.
Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi leverer arbejdspladser til statslige institutioner og fysiske rammer til universiteter. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.