Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/byplanlaegger-25/
Byplanlægger til Plan & Udvikling.
Aabenraa Kommune har stærke visioner om at styrke by- og arealplanlægningen for blandt andet at skabe plangrundlag for en bæredygtig vækst. Der investeres massivt i byudvikling og omdannelse i Aabenraa Kommune i disse år – både i den historiske købstad og de mindre byer.
Vi søger en ny kollega til Plan & Udviklingsafdelingen til et barselsvikariat med tiltrædelse snarest.
Så er du talentfuld, ambitiøs og udviklingsorienteret, tilbyder vi job i en kommune, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi søger en kollega, som har mod på planlægningsopgaver på land og i by. Afhængig af profilen bliver opgaverne lokalplanlægning, udvikling af byens rum, områdefornyelser, borgerinddragelse og lignende.
Det er en forudsætning, at du er i stand til at afveje forskelligartede interesser og har en dialogbaseret tilgang til opgaveløsningen. Det gælder både i dialogen med forvaltningskollegaer, bygherrer og borgere.
Som planlægger skal du tilgå opgaverne strategisk, systematisk, organiseret og være ansvarlig, samtidig med at du skaber fremdrift i projekter.
Generelt fordrer stillingen, at du kan håndtere mange opgaver, stor kompleksitet og flere processer på én gang.
Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat og som udgangspunkt en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest mulig. Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Lene Nebel (lne@aabenraa.dk) tlf.: 2443 5658 eller afdelingschef Bo Riis Duun (brd@aabenraa.dk) tlf. 5131 9257.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket, senest den 30. juni 2021. Vi forventer at afholde samtaler den første uge i juli 2021.
Hvis du flytter til Aabenraa Kommune i et nyt job, tilbyder vi hjælp fra en af vores bosætningskoordinatorer. De kan blandt andet hjælpe med, at finde bolig, børnehave eller byggegrund – kort sagt alt det, der skal styr på, når man flytter til en ny by.
Aabenraa Kommune tilbyder også et netværk for tilflyttere med aktiviteter i fritiden – Ny i By. Vi har god erfaring med, at tilflyttere hurtigt har skabt sig et netværk i området i og uden for arbejdstid.