Byplanlægger

Dedikeret og nysgerrig byplanlægger søges til strategisk byudvikling og lokalplanlægning i Furesø Kommune.

Virksomhed:

Furesø Kommune.

Arbejdssted:

Værløse

Ansøgningsfrist:

08/08/2021

Vil du være med til at udvikle Furesø Kommune i tæt samarbejde med et team af dygtige og engagerede byplanlæggere, borgere, virksomheder og interessenter?

Vi har travlt og søger derfor en byplanlægger til lokalplanlægning og byudvikling. Der er flere større og spændende byudviklingsprojekter på tegnebrættet. Blandt andet skal Værløse bymidte og Farum bymidte udvikles til levende mødesteder skabt af handelsliv, kulturliv og hverdagsliv, og i samarbejde med team almene boliger skal vi arbejde med handleplaner for de almene boligområder, herunder Farum Midtpunkt. Vi vil gerne arbejde endnu mere digitalt og databaseret. Kommuneplan 21 bliver digital, og det er et mål at implementere digitale lokalplaner i nær fremtid.

Du bliver en del af planteamet i afdelingen Plan og Byg. I planteamet har du i samarbejde med 6 kollegaer ansvaret for kommuneplan, lokalplaner og udviklingsprojekter, der fremmer levende og trygge lokalsamfund og bykvalitet. Teamet bidrager også til forskellige strategier og politikker, som f.eks. på boligområdet. Vi er i færd med at udvikle metoder og værktøjer til god og konstruktiv borgerinddragelse med udgangspunkt i Furesømodellen for borgerinddragelse. Det handler blandt andet om at afdække mulighederne for at kombinere digitale platforme, fysiske møder og nye måder at inddrage på.

Planteamet har et godt fagligt og socialt fællesskab. Og vi lægger vægt på det gode humør og de sjove grin. Teamet gør en dyd ud af at samarbejde både internt i teamet, og på kryds og tværs af rådhuset og med eksterne samarbejdspartnere. Vi prioriterer tid til sparring og har som mål, at hver enkelt plan bidrager til teamets faglige udvikling.

Om dig

Du brænder for planlægning og byudvikling i et tværfagligt perspektiv, er fagligt dygtig og evner at få alle aktører med om bord i byudviklingen. Du har blik for arkitektur og byrum, og hvilke krav det enkelte sted stiller til god arkitektur. Du sætter samtidig en ære i gode processer og i at omsætte det til administrerbare planer, der er solidt forankret i planloven.

Vi forestiller os, at du:

  • er en erfaren byplanlægger eller arkitekt.
  • har lyst til og er god til GIS og data.
  • har solid kendskab til planloven.
  • har erfaring med byudviklingsprojekter.
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • har erfaring med eller lyst til at facilitere og udvikle borgerinddragelse.
  • værdsætter og bidrager til det gode og tværfaglige samarbejde.

Organisationen

Du bliver ansat i Plan og Byg-afdelingen, som består af 20 medarbejdere fordelt på:
  • Planteamet, som varetager overordnet byplanlægning med bl.a. kommuneplan, lokalplaner, politikker og udviklingsplaner.
  • Byggesagsteamet, som behandler konkrete ansøgninger om byggesager, dispensationer og forespørgsler vedr. lokalplaner og BBR.
  • Det almene boligområde, som håndterer myndighedsbehandling i forhold til alment byggeri (skema A, B og C) og tilsyn med almene boliger.

Plan og Byg er forankret i Center for By og Miljø. Vi dækker det samlede plan- og myndighedsområde med afdelingerne Natur og Miljø, Vej, Trafik og Grøn omstilling samt Driftsgården.

Vi sætter pris på en kultur, der er funderet på en høj grad af tillid og godt humør, hvor vi sammen udvikler Center for By og Miljø til en god og spændende arbejdsplads, der skaber løsninger sammen med vores interessenter.

Vi holder til i et nyt rådhus på Stiager 2 i Værløse. Vi sidder i åbne storrumskontorer med fleksible pladser, og vi har bl.a. en god kantine.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Afdelingsleder for Plan & Byg, Anny Toftkær, tlf. 7216 5893 (Dog ikke uge 28, 29 og 30).
Teamleder Plan Jane Riskjær, tlf. 7216 4211 (I uge 29 og 30).

Ansøgningsfrist er den 8. august 2021. Vi afholder 1. samtaler 17. august 2021. Evt. 2. samtale den 20. august 2021.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +