By­plan­læg­ger

Er du en talentfuld og ambitiøs planlægger, som har lyst til at gøre Favrskov til et godt sted at leve? Så er dette job måske noget for dig.

Virksomhed:

Favrskov Kommune

Arbejdssted:

Favrskov Kommune, Torvegade 7, 8450 Hammel

Ansøgningsfrist:

21/06/2022

Favrskov Kommune er en vækstkommune i smørhullet mellem Aarhus, Randers, Silkeborg og Viborg kommuner. Vi er ambitiøse og har spændende planlægningsopgaver i alle skalaer i såvel by som på land.

Vores arbejde tager særligt afsæt i ”Vækst i Favrskov – Plan- og bæredygtighedsstrategi 2030+”, som tager retning mod skabelsen af et varieret boligudbud, der i stigende grad omfatter tættere og højere boligformer. Vi intensiverer indsatsen for at skabe en kommune, der er dejlig at bo i, og vi skaber sammen med byudviklingen ny natur og rekreative muligheder.

Hvem er vi?

Plan og Byg er en del af Favrskov Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Vi har kontor i Hammel, og det er her, du vil komme til at arbejde. Vi er 23 medarbejdere i Plan og Byg, hvoraf 8 er ansat i Plan.

Vores mission er at levere god planlægning og sagsbehandling på en professionel og imødekommende måde i forhold til borgere, bygherrer, politikere, kolleger og samarbejdspartnere i det hele taget. Vi sætter pris på det tværfaglige samarbejde og søger at finde anvendelige løsninger af høj faglig kvalitet.

I Plan løser vi bl.a. følgende opgaver:

  • Lokalplanlægning
  • Enkeltsagsbehandling efter planloven
  • Plan- og arkitekturvurderinger
  • Udviklingsprojekter
  • Struktur- og helhedsplaner
  • Kommuneplanlægning og planstrategi.

Din profil

Vi søger en ny kollega, som kan bidrage til løsning af afdelingens opgaver.

Vi forventer, at du er uddannet arkitekt, planlægningsingeniør, Urban Designer, landinspektør, geograf eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har kendskab til lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling
  • har erfaring med projektarbejde og evt. projektledelse
  • er engageret, tillidvækkende, udadvendt og god til tværfagligt samarbejde
  • er god til at tænke kreativt, strategisk og analytisk
  • er dygtig til at formulere dig mundtligt, skriftligt og visuelt
  • har erfaring med digital planlægning og kortlægning.

Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Teknik og Miljø. Du vil i jobbet få mange samarbejdsrelationer med kollegaer, private rådgivere, borgere mv. Du vil også få mulighed for at udvikle dig i et stærk fagligt netværk, hvor det forventes, at du kan bidrage aktivt til din egen og dine kollegaers udvikling.

Yderligere oplysninger

Stillingen er tidsbegrænset og udløber 31. juli 2023.

Vi har 37 timers arbejdsuge og flekstid. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer og principperne i Ny Løn. Forventet start er 1. august 2022, eller snarest herefter.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte plan- og byggechef Henrik Jensen på 23 72 56 12 eller hhje@favrskov.dk.

Søg jobbet

Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job. Ansøgningsfristen er tirsdag 21. juni 2022.

Ansættelsesudvalget består af plan- og byggechef Henrik Jensen samt kollegerne Rikke Stæhr Jensen og Eva Hjortlund Sandahl. Vi forventer at afholde samtaler mandag 27. juni 2022.

Læs mere om Favrskov Kommune på www.favrskov.dk.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +