Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/byplanlaegger-til-miljoteamet/
Vær med til at forme fremtidens Aarhus sammen med teknik og miljø. Kan du sikre kvalitet i planer og projekter med fokus på landskab, natur og miljø, og vil du være en del af et stærkt planlæggerteam? Så har du muligheden nu.
Virksomhed:
Aarhus Kommune afd. Lokalplanlægning og Miljø
Arbejdssted:
Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand
Ansøgningsfrist:
25/09/2022
Aarhus Kommune er i rivende udvikling. Det betyder flere ønsker til ny byudvikling, til omdannelse af nedslidte erhvervsområder, til ændringer i udsatte boligområder samt store og små ønsker til fysiske forandringer generelt i hele kommunen. En stor og spændende udvikling som Teknik og Miljø bidrager til og planlægger for.
I Team Miljø arbejder vi med at sikre de blå-grønne sammenhænge i planer og projekter. Vi har et særligt fokus på at byudviklingen sker i samspil med landskabet, at sikre plads til vandets veje, rekreative ruter, og økologiske forbindelser.
Vores team tæller en landskabsarkitekt, en landskabsforvalter og en byplanlægger. Vi søger tre nye kolleger, der kan supplere os både fagligt og personligt, og som har lyst til at være med til at opbygge et stærkt team. Teamet er en del af afdelingen, Lokalplanlægning og Miljø, der i alt tæller ca. 15 medarbejdere, og som indgår i området, Plan og Byggeri, med ca. 160 medarbejdere.
Vi garanterer store muligheder for udvikling og for at du kan sætte dit aftryk i en afdeling, der er tæt på aarhusianerne, det politiske og i centrum af byudviklingen i Aarhus.
Du vil blive involveret i mange planer og projekter, hvor du skal bidrage til at balancere politiske visioner, aarhusianernes interesser, økonomiske realiteter og hensyn til landskab, natur og miljø. I fællesskab skal vi sikre den gode helhedsorienterede byudvikling fra ide til realisering.
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os en ansøgning og CV senest den 25. september 2022. Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Lokalplanlægning og Miljø Lisbeth Roi på telefon 51178707.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi forventer at holde samtaler i ugerne 39, 40 og 41. Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn og ansættelsesvilkår her.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Afdelingsleder Lisbeth Roi
på tlf.: 89 40 40 51