Contruction project manager

Er du på udkig efter muligheden for at udnytte dit talent og udbygge din eksisterende erfaring ved at tage ansvaret for spændende byggeprojekter som bygherrerepræsentant? Så er det måske netop dig, vi leder efter.

Virksomhed:

AAA United

Arbejdssted:

Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus C

Ansøgningsfrist:

04/09/2023

aaaunited-logo

Til AAA United søger vi lige nu en projektansvarlig til en stilling, hvor du vil få ansvaret for at drive og styre diverse byggeprojekter. Du vil fra start få ansvaret for vigtige projektmæssige beslutninger, samt varetage bygherres ønsker og projektstyre arkitekter, ingeniører, entreprenører m.m.

Hvem er vi?

AAA United er et selskab, der varetager ejendomsporteføljen, byggerier og udvikling for en række selskaber i tæt relation til BESTSELLER, som vi også deler kontor med på havnen i Aarhus. Hos os bliver du en del af et lille engageret team med stor indflydelse og kort vej til beslutningerne.

Hos os har byggeri og udvikling, base i en naturlig passion for design og arkitektur. Succesen ligger i designdetaljerne. For at detaljerne kan lykkedes, skal der være en stringent og tydelig projektstyring.

Om jobbet

Du vil have ansvaret for større og mindre byggeprojekter, som styres og planlægges selvstændigt, i samrådet med din leder. Din rolle vil være bygherrerelateret og primært indebære styring af rådgivere, der er hentet ind til det enkelte projekt. Det er i den forbindelse vigtigt for os, at du formår at sikre et professionelt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Gennem din grundighed og nærhed til fakta, formår du at være effektiv og styre mod vores fælles mål, som i sidste ende er opfyldelse af tidsplaner, budgetter og designkrav.

Kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse som fx bygningskonstruktør, maskinmester, ingeniør el.
  • Flere års erfaring med projektledelse og projektplanlægning
  • Erfaring med byggematerialer og inventar er en fordel
  • Vant til at arbejde med tal og budgetter
  • Superbruger i Excel og erfaren bruger af den øvrige Office-pakke
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlighed

Som person er du handlingsorienteret og trives med at løse daglige problemstillinger. Du har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde og trives med at arbejde selvstændigt. Da du vil skulle samarbejde med mange forskellige eksterne parter, er det vigtigt, at du er stærk i samarbejdsrelationer – på tværs af organisationer såvel som niveauer – samt har gode kommunikations- og formidlingsevner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Krogh på +45 2551 4395 – træffes bedst torsdage og fredage i tidsrummet 08.30 – 09.30. Ellers send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 4. september 2023 via linket nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Kontakt

Anders Krogh
på tlf.: +45 2551 4395

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +