Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/dygtig-projektleder-soeges-til-odense/
Dygtig projektleder søges til større arkitekt- og ingeniørvirksomhed i Odense.
Virksomhed:
AI Arkitekter & Ingeniører
Arbejdssted:
Edisonvej 20, 5000 Odense C
Ansøgningsfrist:
02/10/2021
AI Arkitekter & Ingeniører oplever et højt aktivitetsniveau og søger en erfaren projektleder, der forstår at sætte fokus på tid, kvalitet, økonomi og naturligvis den grønne dagsorden.
Har du erfaring fra en tilsvarende stilling på en tegnestue, er engageret og målrettet i din tilgang til opgaverne, og hvis du kunne tænke dig at være med til at styre spændende projekter inden for nybyggeri og renovering, så er du med sikkerhed et godt match til jobbet.
Som person lægger du vægt på kvalitet i dit arbejde, og du er opmærksom på de små detaljer, uden at du bliver for perfektionistisk.
Du er som udgangspunkt tålmodig, og når du først sætter dig noget i hovedet, så bliver du ved, til du har gennemført dit projekt. Du opfattes som en lyttende person, og du er rolig og velovervejet.
Du er god til at træffe beslutninger og når du gør det, har du tænkt over risikoen.
Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation, og dit arbejde er generelt præget af ordentlighed.
Du har en høj grad af gennemslagskraft, og du er strategisk bevidst.
En særdeles spændende og udviklende stilling i en vækstorienteret arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Du bliver en del af et tværfagligt team, der løser opgaver både i Syddanmark, Sjælland og København.
AI er lige flyttet til ny istandsatte lokaler med gode forhold, hvor lys, lyd og optimale arbejdsforhold er tænkt ind.
Du har gode muligheder for at udfordre dit talent, bringe dine byggetekniske kompetencer i spil og være med i nye spændende projekter. Du vil blive modtaget af et engageret team, som glæder sig til at byde dig velkommen, samt af en synlig ledelse.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer inkl. pension.
AI Arkitekter & Ingeniører går op i, at medarbejderne trives på jobbet, og der er bl.a. mulighed for studieture i ind- og udland, fredagsbar samt andre sociale aktiviteter.
Der er ligeledes mulighed for frokostordning. Virksomheden har også en aktiv personaleforening, som løbende afholder interessante arrangementer.
Der er derfor særdeles gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef og partner Dennis Storm på telefon 2021 1643 eller besøge virksomhedens hjemmeside www.ai.dk
JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent på denne opgave og står for de indledende samtaler og test.
Ansøgningsfrist er den 02.10.2021 Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen ”ansøg” på linket i annoncen.
Læs mere om vores privatlivspolitik her
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.
Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.
Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.