Erfaren byggesagsbehandler med sans for samarbejde og dialog

Er du en dygtig byggesagsbehandler, som har lyst til at bidrage til samarbejde, faglighed og det gode humør i et engageret team? Så har vi brug for dig.

Virksomhed:

Favrskov Kommune

Arbejdssted:

Favrskov Kommune, Torvegade 7, 8450 Hammel

Ansøgningsfrist:

21/06/2022

Favrskov Kommune er en vækstkommune i smørhullet mellem Aarhus, Randers, Silkeborg og Viborg. Byggesagsområdet er en central og vigtig del af den kommunale service, og det har stor betydning for både borgere og erhvervsdrivende. Vores Byråd har derfor høje ønsker og mål for den service, som vi skal levere.

Hvem er vi?

Plan og Byg er en del af Teknik og Miljø, som holder til i Hammel, og det er her, du vil komme til at arbejde.

Vi er 23 medarbejdere i Plan og Byg, hvoraf 13 er ansat i Byg.

Vi er bevidste om at give borgere, virksomheder og vores organisation værdi og om at gøre Favrskov til et godt sted.

Vi har et uformelt arbejdsklima og et højt aktivitetsniveau, hvor tværgående samarbejde prioriteres højt. Vi ønsker at blive endnu bedre til samarbejdet med hinanden og ikke mindst med vores borgere og virksomheder.

Hvad tilbyder vi?

Vi søger en sagsbehandler, som kan bidrage til løsningen af afdelingens opgaver. Det drejer sig primært om byggesagsbehandling af byzone- og erhvervssager, men vi er meget åbne for, at du selv er med til at forme stillingen. Har du fx interesse for screening af nye byggesager, kan det blive dit ansvarsområde.

I stillingen vil du have mulighed for at behandle byggesager af forskellig kompleksitet og type. Du vil blive tildelt sager, som er afstemt i forhold til dit erfarings- og kompetenceniveau, med mulighed for løbende tilpasning i takt med din faglige udvikling.

Vi har siden efteråret 2021 benyttet fagsystemet ”KMD Nova Byggesag” til elektronisk sags- og dokumenthåndtering. Har du flair og interesse for IT, har vi brug for en superbruger på dette og andre fagsystemer og opgaver.

Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Teknik og Miljø. Du vil i jobbet få mange samarbejdsrelationer med kollegaer, private rådgivere, borgere mv. Du vil også få mulighed for at udvikle dig i et stærk fagligt netværk, hvor det forventes, at du kan bidrage aktivt til din egen og dine kollegaers udvikling.

Hvem er du?

Først og fremmest søger vi en ny kollega som arbejder løsnings- og helhedsorienteret.

Du har gerne:

  • en relevant uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende
  • erfaring med byggesagsbehandling, gerne suppleret med erfaring fra screening og udviklingsarbejde
  • interesse for de juridiske aspekter i byggesagsbehandlingen
  • flair for IT og digitale systemer.

Som person er du gerne

  • engageret, nysgerrig og tillidsvækkende
  • dygtig til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • en god kollega med humor og med en positiv tilgang til opgaverne.

Yderligere oplysninger

Vi har 37 timers arbejdsuge og flekstid. Hjemmearbejde kan aftales individuelt. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter uddannelse, kvalifikationer og principperne i Ny Løn.

Forventet start er 1. august 2022 eller efter aftale.

Vores kantine serverer frugtbuffet hver dag. Vi har gode parkeringsforhold lige uden for døren.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Bugge Svensson på tlf. 29 35 08 29 eller perns@favrskov.dk

Søg jobbet

Ansøgningsfristen er tirsdag 21. juni 2022.
Vi afholder samtaler fredag 24. juni 2022.

Læs mere om Favrskov Kommune på www.favrskov.dk

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +