Erfaren bygningskonstruktør

Har du solid erfaring med renovering og udførelse – og trives du med ansvar både på tegnestuen og på byggepladsen? Så søger vi dig som vores nye bygningskonstruktør.

Virksomhed:

Paludan & Ramsager Arkitektfirma ApS

Arbejdssted:

Hørkær 26, 3., 2730 Herlev

Ansøgningsfrist:

06/02/2026

Vi er en mindre, dynamisk virksomhed, hvor samarbejde, fællesskab og frihed under ansvar er kerneværdier. Det er vigtigt for os, at man ikke bare er en medarbejder – men er en nøgleperson, der deltager i hele planlægningsprocessen fra start til slut. Vi arbejder primært med renovering af eksisterende bygninger og almene boligprojekter, herunder helhedsplaner mv.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og tager ansvar sammen. Derfor får du hos os frihed til at løse dine opgaver på den bedste måde – inden for aftalte tidsrammer og med fuld opbakning fra dine kollegaer.

Om stillingen:

Vi søger en erfaren bygningskonstruktør til at udvikle og optimere byggeprojekter, hvor du vil være med til udarbejdelse af konstruktionstegninger, beregninger og projektering i tæt samarbejde med de andre på kontoret. Det vil være en fordel, hvis du har håndværksmæssig erfaring, da det styrker vores fælles evne til at forstå og løse praktiske udfordringer på byggepladsen.

Dine primære opgaver:

  • Projektering af renoverings- og ombygningsprojekter.
  • Myndighedsprojekter og dialog med kommuner og bygherrer.
  • Udbud, detailprojektering og faglig koordinering.
  • Fagtilsyn på projekterne.
  • Byggeledelse i udførelsesfasen, herunder ledelse af byggemøder, opfølgning på tid, økonomi og kvalitet, samt koordinering med entreprenører og rådgivere.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet bygningskonstruktør, gerne med håndværksmæssig erfaring.
  • Har mere end 5 års erfaring med projektering og byggeledelse.
  • Har erfaring med renovering og alment boligbyggeri.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med overblik.
  • Trives i dialogen med bygherrer, entreprenører, myndigheder og samarbejdspartnere.
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til faglig sparring i teamet.
  • Er løsningsorienteret, selvstændig og god til at samarbejde.

Hvad tilbyder vi?

  • Et lille, fagligt stærkt og uformelt miljø, hvor vi arbejder tæt og direkte sammen.
  • Spændende og samfundsrelevante renoveringsprojekter, hvor du får en central rolle fra start til slut.
  • Fleksible rammer, hvor du kan styre din egen hverdag – og et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, udvikling og fællesskab.
  • Mulighed for at præge projekter fra idé til færdigt resultat.

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV til info@pogr.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +