Erfaren byplanarkitekt med proportionssans til Høje-Taastrup Kommune

Drives du af at skabe de bedste fysiske rammer i en kommune i rivende udvikling, der både rummer ny tæt by, high tech erhverv, stor infrastruktur, landsbyer, åbent land – og helt almindelige forstæder?

Virksomhed:

Høje-Taastrup Kommune

Arbejdssted:

Bygaden 2, 2630 Taastrup

Ansøgningsfrist:

15/01/2023

Høje Taastrup

Så bliv en del af plan-teamet, hvor vi arbejder sammen om at udvikle kommunen og lægge rammerne for fremtidens Høje-Taastrup, så vi får så høj kvalitet som muligt ind i vores by- og landområder.

Vi er 6 engagerede kollegaer og vi synes at noget af det bedste ved vores arbejde er, at vi får lov til at sikre gode resultater med ordentlig byplanlægning og arkitektur. Hos os går det stærkt – og du får derfor også en rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed og se det fysiske resultat af dit arbejde.

Vi har et godt samarbejde og glæder os til at møde dig, der altid er med på at spille dine kollegaer gode, og som med en god portion engagement, er med til at skabe den gode arbejdsdag sammen med os.

Dine primære opgaver bliver at arbejde med projekter og processer omkring lokalplanlægning af nye byområder, enkeltstående udviklingsprojekter og revitalisering af ældre bykerner med kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.

Du er dygtig til at håndtere projekter med en række interessenter og aktører, og formår at strukturere og styre processer, der til tider kan være komplekse med mange fagligheder involveret. Du ved at samarbejde er vigtigt for at nå i mål med dine opgaver, og du bruger din humor og din evne til at danne relationer aktivt i dit arbejde.

Du befinder dig godt i myndighedsrollen og du kan tale med mennesker i pressede situationer – lige fra en developer med fart på – til en borger, der står med lovliggørelse af et hegn i et villakvarter.
I dialogen med bygherrer og rådgivere kan du både være kreativt medskabende og samtidig holde hovedet koldt og stå fast for at sikre den gode by som ramme for borgernes daglige liv.

Vi har brug for dig, som:

  • Er uddannet arkitekt, og har erfaring med byplanlægning i kommunalt eller privat regi – herunder rådgiverbranchen
  • Har et skarpt øje for bygningers proportioner – for byrum og for mennesker
  • Befinder dig godt i myndighedsrollen og er en dygtig sagsbehandler
  • Er bekendt med forvaltningsloven og de forvaltningsretlige principper
  • Har et godt kendskab til planloven og kendskab til natur, miljø- og byggelovgivning
  • Er en solid formidler, både skriftligt og mundtligt
  • Vi hører gerne fra dig, der har erfaring på området – og som brænder for byudvikling og arkitektur, og har blik for udvikling af din egen faglige platform.

Vi lægger vægt på vidensdeling og sørger for at være opdateret på vores faglige viden, og der er derfor gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse i netværk mm.

Du bliver en del af Teknik- og Miljøcentret, der ud over Plan og Byg med 12 kolleger, består af Natur- og Miljø, Geodata, sekretærer og et klimasekretariat. I alt er vi omkring 40 engagerede kolleger.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. januar 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. januar med tiltrædelse den 1. marts 2023.
Kandidater, der indkaldes til samtale kontaktes mandag den 16. januar efter kl. 14.

Send din ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis, via kommunens e-rekrutteringssystem.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi har flextid og gode muligheder for hjemmearbejde. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og aflønning vil ske på baggrund af kvalifikationer med udgangspunkt i ny løn.

Er du blevet nysgerrig?

Så kontakt plan- og bygchef Poul Hvidberg-Hansen på tlf.: 43 59 12 85 eller mobil: 21 34 65 52.

Kontakt

Plan- og bygchef Poul Hvidberg-Hansen
på tlf.: 43 59 12 85

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +