Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/job/erfaren-projekt-og-projekteringsleder-til-alment-boligbyggeri/
Vær med til at sætte den faglige retning for H+BOLIG som projekt- og projekteringsleder. Du bliver spydspids for et etableret team, der bygger på stolte traditioner inden for boligarkitektur og almenområdet fra tidligere tnt arkitekter, som nu føres videre i H+.
Du kommer til at drive og udvikle feltet i tæt sparring med Kaja Moe, Teamleder for H+BOLIG, og Projektchef Martin Beck (tidligere direktør for tnt arkitekter), der begge er stærke faglige profiler inden for området.
Vores projektportefølje består blandt andet af rammeaftaler for kunder som Boligkontoret Danmark, Domea og VIBO. Du får derfor et stort ansvar i at lede projekter specifikt inden for det almene område, hvor en stor del udgøres af renovering som en del af H+’s DNA samt nybyggeri, realisering af helhedsplaner og udarbejdelse af lokalplaner.
10 års anciennitet: Du er arkitekt eller konstruktør og har relevant erfaring fra rollen som projekt- og projekteringsleder inden for alment boligbyggeri.
Erfaring med alment boligbyggeri: Du har en solid viden om rammebetingelserne for almene boliger, herunder de tilhørende aftaleforhold og samarbejdet med forskellige interessenter som almene boligselskaber, byggeudvalg, beboerdemokratiet, beboere og myndigheder som Landsbyggefonden.
Samarbejdsorienteret: Du trives med at tage teten og har evnen til at formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde til både fagfolk og ikke-fagfolk, herunder i forbindelse med beboerdemokratiske processer.
Projektledelse: Du trives med at drive projekter i alle faser – og er struktureret og ansvarsfuld i dit arbejde med et skarpt fokus på økonomi, tid og kvalitet.
Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kaja Moe på km@hplus.dk eller +45 4166 6661
Arbejdstid 37 timer/ugen
Arbejdssted Østerbro, København
Løn Efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler
+100 medarbejdere; arkitekter, bygningskonstruktører, indretningsarkitekter, tekniske designere, ingeniører og byggeøkonomer.
Gennem årene har vi opbygget en bred portefølje inden for renovering, restaurering, transformation og nybyggeri.
Vores lokale engagement og tilstedeværelse i København, Nakskov, Odense, Aarhus og Rønne bringer arkitektur ud i alle egne af Danmark – på landsplan og med lokal forankring. Vi varetager projekter inden for bolig, erhverv, kulturarv, kultur og fritid, science & technology, skoler, uddannelse & forskning samt offentlig administration. Vi leverer rådgivning inden for hele byggeprocessen fra de indledende faser til endelig ibrugtagning.
Vi har specialiseret os i længerevarende samarbejder og rammeaftaler med flere af landets større offentlige bygherrer.
Kaja Moe
Teamleder
på tlf.: +45 4166 6661