Erfaren projektleder

Fremtidens arkitektur handler ikke om at bygge nyt, men om at udnytte potentialerne i vores eksisterende bygningsmasse. Brænder du for at arbejde med at fremme bæredygtighed i det byggede miljø? Har du erfaring som projektleder inden for større transformationsprojekter? Har du lyst til at arbejde på banebrydende og anderledes projekter for nogle af landets mest ambitiøse bygherrer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Virksomhed:

Lendager

Arbejdssted:

Otto Busses Vej 27, 2450 København

Ansøgningsfrist:

16/03/2025

Vi søger en erfaren projektleder til et stort, ambitiøst og omtalt transformationsprojekt af et tidligere rådhus på 17.000m2. Du vil få det overordnede ansvar for projektets planlægning, styring og gennemførelse fra start til slut som totalrådgivers projektleder.

Stillingen

Dine primære opgaver vil være:

  • Projektledelse af den arkitektfaglige leverance, herunder styring af økonomi, tid, ressourcer, risiko, kvalitet og kontraktuelle forhold
  • Koordinering af totalrådgiverteamet inkl. ingeniører og landskabsarkitekter
  • Koordinering med totalentreprenør og dennes projekteringsleder
  • Koordinering med bygherre og dennes rådgivere
  • Realisering af projektets visioner i samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere

Din profil

Vi søger en projektleder, der har:

  • Min. 8 års erfaring med projektledelse
  • Uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt eller bygningskonstruktør
  • Ekspertise inden for projektering og projekteringsforløbet gennem alle ydelsesfaser
  • Erfaring med varetagelse af rollen som totalrådgiver, herunder YBL18 og ABR18
  • Erfaring med totalentreprise og tidlig entreprenørinddragelse
  • En løsningsorienteret og pragmatisk tilgang til projektledelse
  • Interesse for og gerne erfaring med implementering af bæredygtighed i byggeriet
  • Professionelt niveau af dansk både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • En hverdag i en foregangsvirksomhed inden for cirkularitet og bæredygtighed
  • Et inspirerende og lyst kontormiljø i et tidligere togværksted istandsat med biobaserede og genbrugsmaterialer
  • Løbeklub, yogaarrangementer, månedlige faglige frokoster med vidensdeling, fredagsbarer og andre faglige og sociale arrangementer
  • Fantastisk vegetarisk frokostordning og god kaffe
  • Et engageret fagligt miljø med kompetente og ambitiøse kollegaer, der brænder for at gøre en forskel
  • En arbejdsplads med en stærk holdånd og en venlig, løsningsorienteret omgangstone

Om os

Lendager blev stiftet i 2011 med det erklærede formål at rykke byggebranchen i en mere bæredygtig retning. Virksomheden har to kontorer med samlet set 30 ansatte i København, Aarhus og Reykjavik, der arbejder med arkitektur, bygherrerådgivning og innovation med et primært opgavefokus i Danmark, Island og Norden. Ledelsen består af administrerende direktør Nicholas Ransome og økonomidirektør Steen Rømer. Virksomhedens kreative linje lægges af Anders Lendager som kreativ leder.

Sådan søger du

Send motiveret ansøgning og målrettet CV til job@lendager.com med emnet ”Projektleder” senest 16. marts.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicholas Ransome på nr@lendager.com eller +45 23704455.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne inden 16. marts. Opstart forventes 1. maj 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +