Erfarne og nysgerrige Landskabsarkitekter

Vil du være med til at forme fremtidens landskaber og byrum? Hos SLETH søger vi erfarne, fagligt stærke og nysgerrige landskabsarkitekter til vores kontorer i Aarhus og København. Vi arbejder med ambitiøse bymæssige projekter , hvor landskabet spiller en central rolle – og vi har brug for flere dygtige kollegaer til at løfte opgaverne sammen med os.

Virksomhed:

SLETH

Arbejdssted:

Sonnesgade 11, Aarhus eller Pakhus 54, København

Ansøgningsfrist:

10/06/2025

Om jobbet

Som landskabsarkitekt hos SLETH bliver du en del af et dedikeret og tværfagligt team, der arbejder i krydsfeltet mellem landskab, arkitektur og planlægning. Du vil indgå i et kreativt og uformelt arbejdsmiljø med stærkt fagligt fokus og mulighed for både selvstændigt ansvar og tæt sparring. Du vil arbejde med projekter i mange skalaer – både selvstændige landskabsprojekter og landskabelige løsninger i forbindelse med vores byggerier og planarbejder.

Hos SLETH er vi drevet af en dyb interesse for byen – dens strukturer, ressourcer, historiske lag og menneskelige fællesskaber. Vores projekter udspringer af en forståelse for stedets identitet og potentiale, og landskabet er oftest et bærende element i vores arkitektoniske tilgang. Aktuelt arbejder SLETH blandt andet med Udviklingsplanen for Pier 3 og transformationen af Prismet i Aarhus, Strukturplan, Lokalplaner og byrum i Københavns Nordhavn, landskabsprojekt til UNICEF’s Verdenslager i København, samt by- og byrumsudvikling i Blåvand, Åby og Odense. Tegnestuen har for nyligt afsluttet projekter som nyt hovedkvarter og landskab for RAINS, transformation af Herning Højskole og det omkringliggende anlæg, samt mobilitetsbyrummet på Orientkaj Metroplads i Nordhavn.

Din profil

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring som landskabsarkitekt og sagsarkitekt, projektleder eller projekterende
  • Har en akademisk baggrund fra Arkitektskolerne, Københavns Universitet eller tilsvarende
  • Har arbejdet med, eller har lyst til at arbejde med, komplekse projekter i både urbane og åbne landskaber
  • Evner at tage ledende roller og udvikle projekter med høj landskabsarkitektonisk kvalitet
  • Har et stærkt greb om landskabets klassiske elementer og kan bringe dem ind i en moderne kontekst med fokus på biodiversitet, genanvendelse og regeneration
  • Er nysgerrig, fagligt engageret og klar til at bidrage med ny viden til team.

Arbejdssted

Vi har kontorer i både Aarhus og København og søger landskabsarkitekter til begge lokationer. Uanset lokation arbejder vi som ét samlet hold, med fælles møder og projektsamarbejde på tværs af landet.

Det praktiske

Løn: efter aftale
Arbejdstid: 37 timer
Lokation: Sonnesgade 11, Aarhus eller Pakhus 54, København
Ansøgningsfrist: 10.06.2025
Send din ansøgning til job@sleth.dk og mærk emnefeltet med ”Ansøgning: Landskabsarkitekt i Aarhus” eller ”Ansøgning: ”Landskabsarkitekt i København”.

Ansøgninger og samtaler behandles og afholdes løbende og fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:

Marie Wacher Rødbro
Partner, Landskabsarkitekt MAA MDL
T: 0045 2920 2977
E: mwr@sleth.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Kontakt

Marie Wacher Rødbro
Partner, Landskabsarkitekt MAA MDL
på tlf.: 2920 2977

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +